Møde i KL’s ejendomsnetværk i Roskilde sidste år. Foto: KL

Kommunerne ejer en stor del af landets bygninger og har dermed en nøglerolle i udviklingen af et mere bæredygtigt byggeri. Det gælder også, når det kommer til nyopførte kontorer, skoler, produktionsbygninger og andre erhvervsmæssige formål. Og med skærpede klimakrav og høje ambitioner om klimaneutralitet i 2050 bliver kommunernes rolle som katalysator for grønt erhvervsbyggeri kun vigtigere.

Fra den 1. juli 2025 træder en række nye nationale krav om skærpede klimaberegninger og grænseværdier i kraft, og det stiller større krav til nybyggeri og renovering i hele byggebranchen – og ikke mindst for kommunale bygherrer. Der indføres CO₂-grænseværdier for alle nye bygninger, krav om dokumentation af udledninger fra byggepladsen, og ved større renoveringer skal bygninger leve op til bestemte energiklasser. Desuden kommer der nye krav fra EU om, at 3 % af den offentlige bygningsmasse skal energirenoveres årligt. Alt sammen med det formål at fremme mere bæredygtigt byggeri og understøtte målet om klimaneutralitet i 2050.

”Det er ambitiøse krav, men det skaber også en reel mulighed for at skubbe hele byggebranchen i en grønnere retning,” siger Lærke Cecilie Bjerre, specialkonsulent i Klima & Tværkommunalt Samarbejde i Kommunernes Landsforening (KL).

Fra netværk til fælles strategi

KL spiller en aktiv rolle i flere tværgående initiativer, som skal hjælpe kommunerne med at realisere målene. Blandt andet er organisationen en del af Klimaalliancen og sidder med i Koordineringsudvalget for Bæredygtigt Byggeri under Social- og Boligministeriet. Strategien herfra indfases gradvist og indeholder i alt 21 initiativer – herunder krav om livscyklusvurdering (LCA) og CO₂-beregninger.

Samtidig deltager KL i Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri, hvor hele byggebranchen arbejder sammen om at operationalisere strategien.

”Kommunerne er ikke alene i denne opgave, men vi har både ansvar og mulighed for at gå forrest. Gennem netværk, erfaringsdeling og konkrete værktøjer ruster vi dem bedst muligt til den grønne omstilling,” siger Lærke Cecilie Bjerre.

CO₂ som driver for renovering

Ifølge Lærke Cecilie Bjerre er renovering og transformation af eksisterende bygninger den mest bæredygtige løsning – og det er samtidig et område, hvor kommunerne allerede er godt i gang: ”De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi undgår at bygge. Derfor ser vi en stærk politisk interesse for renovering, når funktionerne kan rummes i den eksisterende bygningsmasse. Her understøtter vi kommunerne med værktøjer som CO₂ renoveringsværktøjet, som man finder på vores hjemmeside og kan anvendes til træffe klimastrategiske valg i processen.”

Digitale løsninger og databaseret beslutningskraft

En stor del af fremtidens bæredygtige byggeri kommer til at afhænge af, hvor godt kommunerne forstår og udnytter deres egne data. Derfor har KL igangsat flere initiativer, der understøtter databaseret beslutningskraft, bl.a. Kommunernes Taskforce og det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde, hvor kommunerne får et fælles grundlag for at måle, sammenligne og udvikle kvaliteten og effektiviteten i deres ejendomsportefølje.

”Her hjælper vi kommunerne med konkrete værktøjer, fx årshjul og guides til energirigtig drift. Det er et forpligtende fællesskab, hvor man kan sammenligne sin kommune med andre for at blive klogere,” siger Lærke Cecilie Bjerre.

Et konkret eksempel er fra Hillerød Kommune, hvor man har brugt en model for vedligeholdelse, så man kan træffe svære, men informerede valg om, hvor og hvornår de skal investere i deres bygninger.

“Modellen hjælper dem til at se på både bygningens levetid og bygningen som ramme for den nære velfærd og kommunens kerneopgave,” siger Lærke Cecilie Bjerre.

Kommunernes Taskforce er et andet KL-projekt, som arbejder med konkrete effektiviseringer af bygningers energiforbrug. Taskforcen har blandt andet sammen med medarbejdere i Ishøj Kommune udviklet et årshjul og guide til energirigtig drift af deres kommunale bygninger. “Værktøjerne danner grundlag for en mere databaseret bygningsdrift, der gør det nemmere for kommunens medarbejdere at spare energi i deres bygninger.”

Vidensdeling i centrum

Ud over de konkrete værktøjer faciliterer KL også en række netværk for kommunerne, hvor de kan dele viden og erfaringer fra konkrete projekter. Her er bl.a. Ejendomsnetværket et vigtigt mødested, hvor kommunale ejendomsaktører kan dele erfaringer, hente inspiration og drøfte aktuelle udfordringer og løsninger inden for bl.a. bæredygtigt byggeri.

“Vi afholder en række frivillige arrangementer om året, som er meget populære. Her har de kommunale aktører en ramme, hvor de kan vidensdele og hente inspiration til at løse nogle af de konkrete udfordringer, de står med. I et konkret eksempel fremlagdes et projekt fra Vesthimmerland Kommune, hvor man havde revet en skole ned og genbrugt materialerne i et andet kommunalt byggeprojekt. Her blev det forklaret, hvordan man havde bygget projektet og udbuddet op, ligesom man fik belyst, hvordan man fordeler risiko og ansvar i sådan et projekt,” forklarer Lærke Cecilie Bjerre.

Det nævnte projekt taler fint ind i et af nye EU-krav omkring selektiv nedrivning, der handler om, at man skal tænke affald som en ressource og sørge for at analysere potentialet i de materialer, man river ned.

“Det er et kompliceret område, og der er stadig strukturelle og juridiske barrierer, blandt andet omkring brandcertificering af genbrugte materialer – men netop derfor er det nyttigt med vidensdeling,” slutter Lærke Cecilie Bjerre.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.