Årslev ligger cirka 10 km syd for Odense. Projektet omfatter ca. 20 hektar ny byudvikling og er opdelt i tre etaper. Foto:Rico Feldfoss

Når klimamålene for byggeriet skal nås, spiller kommunerne en nøglerolle. Det er Faaborg-Midtfyn Kommune et godt eksempel på. Her er man i fuld gang med at udvikle Årslev – Fremtidens Forstad, der er et ambitiøst byudviklingsprojekt, hvor bæredygtighed gennemsyrer hele processen, både i den nye bymidte og i den helt nye bydel. Projektet forener klimatilpasning, biodiversitet og en høj grad af borgerinddragelse i én samlet strategi for fremtidens bæredygtige forstad.

En ny fortælling om forstaden

Aarslev ligger cirka 10 km syd for Odense, og målet er at tiltrække omkring 2.000 nye borgere inden 2030 – til et område hvor der nu bor omkring 4.000. Projektet omfatter ca. 20 hektar ny byudvikling og er opdelt i tre etaper. Det omfattende projekt handler dog om mere end blot tal og bygninger – det handler også om at skabe en ny fortælling om, hvordan en forstad kan se ud, forklarer Trine Hedegård Jensen, programleder og DGNB-konsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune: "Vi ville gerne gentænke, hvad en forstad er, i stedet for at gøre, som man plejer. Ambitionen er at give den nye bydel andre og flere kvaliteter med mere socialt liv, end man traditionelt ser i forstadskvarterer. Derfor har vi sat barren højt, bl.a. ved at afvikle to store arkitektkonkurrencer – og ved at skabe et miljø, der scorer højt på det socialt bæredygtige.”

DGNB Guld over hele linjen

Arbejdet begyndte allerede i 2011, men det var først nogle år senere, at bæredygtighed for alvor kom på dagsordenen. Arkitektkonkurrencerne, som Vandkunsten og Holscher Nordberg vandt i 2018, nævnte bæredygtighed som et pejlemærke – men det var først efterfølgende, at kommunen valgte at tage DGNB-certificeringen i brug som et konkret redskab til at sikre, at ambitionerne også blev ført ud i praksis.

"DGNB var en måde at dokumentere og forpligte os selv på, at det rent faktisk bliver bæredygtigt, så det ikke bliver et punkt der smutter ud, når tiden går og priserne stiger," siger Trine Hedegård Jensen.

I dag er alle kommunale byggerier i Årslev underlagt krav om DGNB Guld – og det samme gælder for private aktører. Det valg gjorde Faaborg-Midtfyn til den første kommune på Fyn med en DGNB Guld-certificeret byudvikling. At det netop var DGNB, der blev valgt, hænger sammen med, at det er en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, hvor både klima, miljø, økonomi og sociale aspekter vægtes – hvilket passer godt til kommunens ambitioner om at skabe en velfungerende og inkluderende forstad.

Men DGNB stiller krav til dokumentation, og det har været en udfordring at få alle led i byggeriet til at forstå vigtigheden af netop dette.

"Byggebranchen har et meget dybt hierarki, og man kan også mærke, at engagementet for DGNB bliver mindre, jo længere væk vi kommer. Det kan godt være, at vi og vores rådgivere er meget begejstrede for DGNB, men vi skal også have entreprenøren og underentreprenøren til at mærke vigtigheden af, at få dokumenteret korrekt," siger Anders Pilemae Snitkjær, DGNB-konsulent og teamleder for Anlæg i Ejendomscentret i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Borgernes rolle i transformationen

Sideløbende med de tekniske og byplanmæssige greb har borgerinvolveringen spillet en helt særlig rolle i projektet. Lokale kræfter har været med til at forme byens udvikling, fortæller Trine Hedegård Jensen: "Lokalsamfundet har været med til at løfte hele projektet. Moderne byplanlægning er simpelthen ikke noget, man kan lave udelukkende fra et kommunalt skrivebord. I min optik får vi nogle stærkere nye byer og byområder ved at involvere lokalsamfundet og få borgerne selv til at italesætte, hvad de drømmer om i byen.”

Involveringen er ikke bare sket via høringer og workshops, men gennem konkret samarbejde – fx i udviklingen af Polymeren som pilotprojekt. Polymeren er den gamle polymerfabrik, der ligger centralt mellem bymidten og den nye bydel. Fabrikken er blevet transformeret til et moderne kultur- og mødested for byens borgere og små virksomheder. Her er borgerne blevet inddraget én-til-én i processerne, og kommunen har fortsat tæt dialog med mange af dem, der engagerede sig fra start.

Netop det faktum, at der er brugt mange ressourcer på at inddrage borgerne i området, var en af årsagerne til, at projektet vandt Dansk Byplanlaboratoriums Byplanpris i 2020.

“Når man vil transformere en hel bydel, hvor man forventer en tilvækst på næsten 2.000 til de eksisterende 3.700, er det vigtigt ikke at miste de lokale borgere i processen. Det handler om at få borgerne til at blive ambassadører for området og vise, hvilke kvaliteter, de selv ser i Årslev – i stedet for at vi trækker et projekt ned over hovedet på dem,” siger Trine Hedegård Jensen.

DGNB – the new normal

Udviklingen af Årslev – Fremtidens Forstad er et langstrakt projekt, der er planlagt til at løbe frem til 2030. Status lige nu er, at Klynge 1 ud af 3 klynger er solgt – og arbejdet med at udvikle Klynge 2 er i fuld gang. Desuden er en skole, en daginstitution, regnvandshåndtering og ny infrastruktur er på plads.

I Faaborg-Midtfyn Kommune håber man, at projektet kan blive et mønstereksempel på, hvordan bæredygtighed kan implementeres i praksis, når man tænker stort. Faktisk satser man på, at kravene for DGNB på sigt bliver så integreret, at der ikke længere er brug for certificering, forklarer Lone Wenzell, der er direktør for Arbejdsmarked og By, Land og Kultur i kommunen: "Det er vores forhåbning, at de her opmærksomhedspunkter bliver indbygget i bygningsreglementet. Det er den eneste vej frem. Det nytter ikke at certificeringen bliver en flaskehals... I vores optik skal vi hen til, at det bare er sådan man gør – uden certifikat."

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.