23948sdkhjf

Smarte ventilationsløsninger giver bedre indeklima og lavere elregning

Med enkle greb kan kommuner sikre sundere skoler og børnehaver – og samtidig spare på energiforbruget. Vilea hjælper med både installation, service og rens af ventilationsanlæg over hele landet.

Mange kommunale bygninger har ventilationsanlæg, der kører i døgndrift – og ofte med alt for højt strømforbrug. Derfor kan det betale sig at kigge nøjere på installationerne, for med de rigtige løsninger kan man både forbedre indeklimaet og reducere energiforbruget betydeligt. Sådan lyder det fra ventilationsvirksomheden Vilea, hvor man har specialiseret sig i installation og service af både store og små anlæg til offentlige bygninger.

”Vi ser mange gamle anlæg i skoler og daginstitutioner, som sluger unødvendigt meget strøm, fordi de kører med gamle ventilatormotorer. Når man skifter til moderne EC-motorer, falder strømforbruget markant – og det tjener sig typisk hjem på 6-8 år,” fortæller indehaver af Vilea, Casper Søndergaard.

Løsninger uden store indgreb

I skoler og børnehaver er fleksibilitet afgørende. Det kan være svært at lukke lokaler ned i længere tid, og derfor tilbyder Vilea løsninger, som kan installeres uden at forstyrre hverdagen. En af dem er Airmaster – et selvstændigt ventilationsanlæg, der kan monteres i det enkelte lokale uden rørføring eller større indgreb.

”Airmaster er en smart løsning, fordi den kan sættes op uden at grave sig gennem hele bygningen. Vi kan typisk klare det på en dag eller en weekend, hvor skolen alligevel er lukket,” siger Casper Søndergaard.

Løsningen er også smart til steder, hvor man udvider eller ændrer ruminddelingen og derved får nye ventilationsbehov.

Eget mærke til de små rum

Til mindre rum som kældre eller grupperum tilbyder Vilea også ventilationsenheden AirPro, der er virksomhedens eget mærke. Den fungerer med varmegenvinding og skiftevis ind- og udsugning gennem ét hul i væggen.

”AirPro er effektiv og nem at installere, og den har den fordel, at den ikke kræver adgang til store rørføringer. Den arbejder i cyklusser og er rigtig god til steder, hvor det er svært at ventilere på anden vis,” forklarer Casper Søndergaard.

Service og rens som energibesparelse

God ventilation handler dog ikke kun om nye installationer. Vilea tilbyder også service og rens af eksisterende anlæg – og det er en ydelse, mange kommuner overser, mener Casper Søndergaard: “Vi ser jævnligt anlæg, der aldrig er blevet renset. Men hvis rør og anlæg renses, behøver systemet ikke bruge lige så meget energi på at flytte luften rundt. Samtidig holder motorer og filtre længere.”

Derfor opfordrer han kommuner til at få lavet en gennemgang af de eksisterende installationer – både for at dokumentere driften og for at vurdere, om der er potentiale for energibesparelser. Vilea kan hjælpe med begge dele.

FAKTA: Vilea

Vilea er en ventilationsvirksomhed med base i Rødovre. Virksomheden tilbyder energieffektive ventilationsløsninger til offentlige bygninger som skoler og daginstitutioner. Vilea er eksperter i anlæg med varmegenvinding, der sikrer et sundt indeklima, reducerer energiforbrug og forebygger fugt og skimmelsvamp. Vilea dækker hele landet og tilbyder både nyinstallation, service og rådgivning.
Læs mere på www.vilea.dk

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141