Bygningsautomatik rykker ind i energirenoveringen

Energirenovering handler ikke længere kun om klimaskærm, varmekilder og udskiftning af tekniske anlæg. I takt med nye krav til energieffektivisering bliver styring, overvågning og dokumentation en mere central del af arbejdet med større bygninger.

I bygningsreglementet er der allerede krav om bygningsautomatik i nye bygninger omfattet af § 260 med et dimensionerende varme- eller kølebehov over 290 kW. For eksisterende bygninger gælder kravet også, hvis installationen er teknisk gennemførlig og rentabel. Her skal installationen være gennemført inden udgangen af 2025. Systemet skal blandt andet kunne overvåge og analysere energiforbruget, regulere tekniske anlæg efter behov og opdage fejl i anlæggene.

Det betyder, at mange bygningsejere står over for en opgave, hvor det ikke er nok at kende reglerne. De skal også kunne vurdere, hvilke bygninger der bør prioriteres først, hvilke anlæg der kan optimeres, og hvor investeringerne giver størst effekt.

Kravene samler sig om driften

Udviklingen bliver forstærket af EU’s bygningsdirektiv og energieffektivitetsdirektiv. EU-Kommissionen peger på, at kravene til bygningsautomatik og intelligente styresystemer i ikke-beboelsesbygninger skal omfatte flere bygninger frem mod 2029, hvor grænsen sænkes fra 290 kW til 70 kW.

For den offentlige sektor er der samtidig en særskilt renoveringsopgave. Energistyrelsen beskriver, at kommuner, regioner og ministerier årligt skal udpege mindst tre pct. af bygningsmassen frem mod 2030, som skal renoveres op til mindst energimærke B inden 2040.

For kommunerne kan opgaven derfor hurtigt blive omfattende. Bygningsmassen består typisk af skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, administrationsbygninger, plejecentre og kulturfaciliteter med forskellige tekniske anlæg, forskellige brugsmønstre og forskellig vedligeholdelsesstand.

Derfor er energirenovering i stigende grad en prioriteringsopgave. Det handler om at finde ud af, hvor behovet er størst, hvor effekten er mest dokumenterbar, og hvor driften kan forbedres uden nødvendigvis at begynde med de største investeringer.

De næste års energirenoveringer bliver ikke kun et spørgsmål om at bygge om, men om at styre bedre.

Når teknikken ikke arbejder sammen

En væsentlig del af energitabet i større bygninger ligger ikke nødvendigvis i ét defekt anlæg. Det kan også opstå, når varme, køl, ventilation, brugsvand, belysning og bygningsstyring ikke spiller sammen.

Ventilation kan køre i lokaler uden brugere. Varmeanlæg kan regulere
for langsomt i forhold til den faktiske belastning. Køl og varme kan modarbejde hinanden. Og fejl kan stå uopdagede i længere tid, hvis driften ikke får tydelige alarmer eller data, der kan bruges i hverdagen.

Her får bygningsautomatik en anden betydning end blot at være et teknisk krav. Et velfungerende system kan give driftspersonale og bygningsejere bedre indsigt i, hvordan bygningen faktisk bliver brugt, og hvor energien forsvinder. Det kan samtidig gøre det lettere at dokumentere effekten af tiltag over for ledelse, politikere, lejere eller myndigheder.

Men automatik løser ikke opgaven alene. Hvis data ikke bliver omsat til handling, eller hvis anlæggene ikke er korrekt indreguleret, risikerer bygningsejeren at investere i teknologi uden at få den fulde energimæssige effekt. Derfor bliver den indledende screening afgørende.

Overblik før investering

For mange offentlige bygningsejere bliver første skridt at skabe et samlet overblik. Det kan bestå af energimærker, forbrugsdata, tekniske installationer, alder på anlæg, kendte driftsproblemer, kommende vedligeholdelsesbehov og bygningernes faktiske brug.

Når de oplysninger samles, bliver det lettere at skelne mellem bygninger, hvor der er behov for større renovering, og bygninger, hvor optimering af eksisterende anlæg kan give en mærkbar effekt. I nogle tilfælde kan justering af styring, bedre behovsregulering eller forbedret overvågning være et relevant første skridt. I andre tilfælde vil data pege på, at anlæg eller klimaskærm bør indgå i en større renoveringsplan.

Det er især vigtigt i kommunale bygninger, hvor budgetter, politiske beslutningsgange og driftshensyn skal hænge sammen. En energirenovering skal ofte konkurrere med andre investeringer, og derfor bliver dokumentation for både effekt, rentabilitet og driftsmæssige konsekvenser central.

Hvis indsatsen ikke bliver prioriteret, kan konsekvensen være, at bygningsejeren ender med enkeltstående projekter, der ikke nødvendigvis rammer de største energitab. Omvendt kan et bedre beslutningsgrundlag gøre det muligt at planlægge renoveringer, så energikrav, drift, vedligehold og økonomi tænkes sammen.

Udfordringen er ikke kun at opfylde kravene, men at vælge den rigtige rækkefølge.

Fra regelkrav til handleplan

De kommende år vil flere bygningsejere skulle forholde sig til, hvordan kravene omsættes i praksis. Det gælder både de konkrete krav til bygningsautomatik i større bygninger og den bredere renoveringsopgave i den offentlige sektor.

For rådgivere, entreprenører og leverandører betyder det, at energirenovering i højere grad vil kræve tværfaglighed. Det er ikke nok at kunne levere et anlæg. Man skal også kunne forstå bygningens drift, dokumentationskrav, brugerbehov og økonomiske rammer.

For bygningsejerne bliver opgaven at komme fra regelkrav til handleplan. Det kræver data, teknisk indsigt og en klar prioritering af, hvilke bygninger der skal først. Først derefter kan energirenovering blive til konkrete projekter, der både reducerer forbrug, forbedrer drift og giver bedre grundlag for fremtidige investeringer.