Forbrug i Aarhus Kommune distrikt Nord. Foto: Aarhus Kommune

Siden 2013 har Aarhus Kommune investeret målrettet i at energieffektivisere bygningsmassen. Med en samlet investering på over 400 mio. kr. og en systematisk tilgang til energiledelse er der både høstet konkrete besparelser og skabt en robust platform for den grønne omstilling.

"Vi har arbejdet med energiledelse i over ti år og begyndte tidligt at systematisere dataindsamling og bruge den aktivt til at identificere projekter. I dag er det data, der prioriterer vores renoveringsindsats samt de prioriterede bygningssyn," siger Jakob Hovgaard Kaiser, teamkoordinator i Energiledelse under Aarhus Ejendomme (AaE).

Kernen i indsatsen er, at energirenoveringer ikke blot handler om ny teknik, men om intelligent drift. Energiforbruget følges tæt via sensorer og målere – og afvigelser bliver løbende opsporet og justeret. Det har allerede givet en målbar reduktion på ca. 15 % i det samlede energiforbrug, og potentialet er endnu større.

"Energiledelse handler i høj grad om at få bygningerne til at fungere, som de skal. Vi finder fejl på anlæg, justerer indstillinger og optimerer driften. Det er langt den største og mest oversete gevinst i mange kommuner," siger han.

Renovering med helhed

Aarhus Kommune arbejder desuden med konkrete renoveringsprojekter – fx udskiftning af belysning i skoler og institutioner – men det sker altid med helhedsperspektivet i centrum.

"Det handler om mere end nye armaturer og lavere energiforbrug. Vi tænker i helheder, så vi inddrager bl.a. arbejdsmiljø, akustik og rengøringsvenlighed. Det vi gør, gør vi for at andre kan lykkes," siger Per Andersen.

På tilsvarende vi bringes det brugernære også i fokus. Projekterne bliver koblet med bedre oplevelser i rummene – fx med lysdesign, der forbedrer oplevelsen.

"Vi er her for borgerne, og det betyder noget, at kommunen går forrest med de rigtige løsninger. Det skaber både synlige forbedringer og en sundere bygningsmasse på lang sigt," siger han.

Fremtidens intelligente bygninger

Fremadrettet er der fokus på digitalisering og kunstig intelligens (AI). Visionen er, at bygningerne selv skal kunne “fornemme” deres omgivelser og justere sig intelligent ud fra eksempelvis vejrdata og forbrugsprofiler.

"Hvis vi ved, at det bliver varmt i morgen, kan systemet begynde at sænke temperaturen i god tid – eller skrue ned for varmen, før solen rammer facaden. Det kræver data, men også at vores systemer taler sammen. Her er samspillet med leverandørerne helt afgørende," forklarer Jakob Hovgaard Kaiser.

Aarhus Kommune arbejder derfor også på at få mere åbne systemer, hvor data kan bruges aktivt og fleksibelt. “Vi skal tænke digitalt fra starten af, også i den bagvedliggende arkitektur. For at få størst mulige energibesparelser, skal vi have de rette systemer, der kan transportere data til os – ligesom vi skal være klar til at modtage og analysere den,” slutter Jakob Hovgaard Kaiser.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.