Der er sket strategiske ændringer hos entreprenørvirksomheden JFP, der vil hæve bundlinjen ved at rette fokus mod det de er bedst til.
Fremover vil koncernen opprioritere projekter under 100 mio kr., men større projekter skal løses i joint venture.
- Forventningen til ændringen er egentlig bare mere succes. Vi vil gerne vækste i JFP Murer- og Tømrer-delen, men ikke bare ved at få flere projekter, bundlinjen skal følge med. Målet er at tjene flere penge, fortæller adm. direktør Jesper Friis Poulsen uden at ville sætte beløb eller procenter på.