23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Datacentrets driftssikkerhed begynder under betonfundamentet

Datacentre stiller store krav til elektrisk driftssikkerhed. Men ifølge Electricon bliver den bedste beskyttelse skabt længe før, serverne flytter ind. Jording, potentialudligning og lynbeskyttelse skal tænkes ind fra begyndelsen - og det kræver et gennemarbejdet udbudsmateriale og de rette specialister tidligt i projektet.

Når byggeriet af et nyt datacenter går i gang, er Electricon blandt de første faggrupper på pladsen, sammen med gravemaskinerne. Allerede inden de nederste  betonkonstruktioner bliver støbt, skal jordingsanlægget etableres under bygningen og forbindes med blandt andet armering og senere de elektriske installationer.

”Men hvis der er noget, der skal aftales, projekteres, tegnes og beregnes, skal vi ind langt tidligere. Der er både tekniske og kontraktuelle beslutninger, der skal træffes, før byggeprocessen kommer så langt,” siger Kim Bertelsen, CEO og teknisk chef i Electricon.

Det skal tænkes som ét system

Electricon har specialiseret sig i blandt andet jordingsanlæg, potentialudligning, overspændingsbeskyttelse og lynafledning. Jordingsanlægget skaber forbindelsen til jorden under og omkring bygningen. Inde i bygningen forbindes alle metaldele og elektrisk ledende konstruktioner gennem potentialudligning, mens overspændingsbeskyttelse indbygges som beskyttende barrierer i blandt andet transformerstationer, nødgenerator- og UPS-anlæg, eltavler og primære brugsgenstande.

Udvendigt skal lynbeskyttelsen sørge for, at et direkte lynnedslag bliver opfanget og ledt sikkert ned til jordingsanlægget frem for eksempelvis at ramme køle-, ventilations- eller solcelleanlæg på taget.

Et effektivt beskyttelsessystem skal også håndtere påvirkninger fra lynnedslag i nærområdet, som kan skabe elektromagnetiske felter og overspændinger i installationerne. Ved særligt følsomt udstyr kan det derfor være nødvendigt med skærmende konstruktioner i facader og vægge, der dæmper de udefrakommende felter.

Du behøver kun ét lynnedslag, så kan du være lagt ned. Beskyttelsen skal kunne håndtere de lyn, der rammer.

Kim Bertelsen, CEO og teknisk chef i Electricon

”På et datacenter har du en lang række udvendige installationer med kabler og forbindelser ind i bygningen. Hvis lynet rammer det forkerte sted, eller lynbeskyttelsessystemet ikke er designet ordentligt, kan lynstrømmen i værste fald blive ført direkte ind til det elektroniske udstyr,” forklarer Kim Bertelsen.

Konsekvensen kan være skader på servere, tavleanlæg, adgangskontrol, kameraovervågning og andre elektroniske sikkerhedssystemer og samlet set et datacenter, der kan være lagt ned i dagevis eller længere.

Udbudsmaterialet skal være bedre

Electricon har gennem en lang årrække arbejdet på store datacenterprojekter, blandt andet for internationale aktører, der typisk stiller meget høje krav til driftssikkerheden.

Kim Bertelsen mener imidlertid, at projekteringen og udbudsmaterialet på danske projekter ikke altid er tilstrækkeligt gennemarbejdet, selvom der ikke bør være tvivl om de internationale standarder, der skal følges. Problemet er ikke, at kompetencerne mangler, men at specialviden skal bringes i spil på det rigtige tidspunkt.

”Hvis vi skal bygge datacentre i stor skala, er vi nødt til at tænke det helt til ende fra starten. Vi vil gerne involveres i risikovurderingen og projekteringen, så løsningen bliver tilpasset den konkrete lokation,” siger han.

Han understreger vigtigheden af at fokusere på risikoen for lynnedslag. Danmark forbindes måske ikke med hyppige tordenvejr, men ifølge Kim Bertelsen ligger niveauet omkring 1-2 lynnedslag pr. kvadratkilometer om året. Tallet skal dog ikke læses som en prognose for det enkelte datacenter.

Lynnedslag er tilfældige, og et anlæg kan gå flere år uden at blive ramt - eller blive ramt langt oftere end statistikkerne tilsiger.

Det afgørende er derfor ikke, hvor ofte lynet statistisk kan forventes at ramme, men konsekvensen, når det sker.

”Du behøver kun ét lynnedslag, så kan du være lagt ned. Beskyttelsen skal kunne håndtere det lyn, der rammer,” siger Kim Bertelsen.

Kim Bertelsen fremhæver, at jordings- og lynbeskyttelsen kun udgør en meget lille del af den samlede investering i et datacenter. Til gengæld bliver grundlæggende løsninger vanskeligere at ændre, når først fundamenter og installationer er på plads.

”Vi skal ikke overgøre det. Vi skal bare gøre det rigtigt og følge standarderne hele vejen igennem,” siger han.

OM ELECTRICON

Electricon blev etableret den 1. juli 2007 og har siden starten været fokuseret på lynbeskyttelse, jording og potentialeudligning. Virksomhedens medarbejdere er strategisk placeret rundt om i landet til servicering af kunder og projekter over hele Danmark med projektering, installation og vedligeholdelse af systemer til lynbeskyttelse af bygninger og installationer, hvor personsikkerhed, drifts- og forsyningssikkerhed eller bevaringsværdighed er væsentligt.

Kilde: Electricon

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web04