Er du Dan-Elements nye kranfører?
Har du Portal- og Traverskrancertifikater - og lyst til at blive en del af en veletableret virksomhed i byggebranchen? Så er det måske dig, vi søger til vores fabrik i Skive. Erfaring er klart en fordel, men bestemt ikke et krav. Vi sørger for oplæring, hvis du har gåpåmod og lyst til at lære.
Om stillingen
Som kranfører hos Dan-Element får du en central rolle i vores produktion. Du vil arbejde tæt sammen med resten af produktionsteamet for at sikre en stabil og effektiv arbejdsproces.
Arbejdstiden er fra klokken 6.00-14.00.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
• Flytning af elementer fra finish til reolerne
• Læsning af elementer på flats til byggesager
• Vending af trappeelementer fra produktionen
• Anden form for løbende læsning og afformning
Vi forventer, at du
• Har gyldige Portal- og Traverskrancertifikater
• Er ansvarsbevidst
• Trives i et teamorienteret miljø og bidrager til et godt samarbejde
Det er en fordel, hvis du også har
• Teleskoplæsser-certifikat
• Truckcertifikat
Det tilbyder vi hos Dan-Element
Dan-Element er en ordreproducerende betonelementvirksomhed med base i Skive. Vi leverer til både store og små byggeprojekter i hele landet - og vores dygtige medarbejdere er kernen i vores succes. Vi er en familieejet virksomhed med korte beslutningsveje, høj grad af tillid og en flad organisationsstruktur, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen.
Vi tilbyder desuden ordnede forhold med overenskomst, nattillæg, pensionsordning og en aktiv personaleforening.
Ansøgning
Ved interesse kontakt Morten Gissel på telefon 9687 5222 i tidsrummet 06.00-16.00, eller send en mail med din ansøgning til mg@danelement.dk.
Vi kalder løbende til samtaler - ser frem til at høre fra dig.