23948sdkhjf

Peter skal styre kanalby og naturby på hver sin side af Jylland

To store byudviklingsprojekter på Jyllands øst og vestside får samme projektdirektør, når maj bliver til juni.

Peter Kirketofte, der selv er fra Fredericia, skal stå i spidsen for udviklingen af Kanalbyen i Fredericia, den nye bydel mellem Fredericias bymidte og Lillebælt, i rollen som projektdirektør for Kanalbyen i Fredericia P/S.

Samme titel får han i søsterprojektet bag den nye naturbydel ved Ringkøbing Fjord, Ringkøbing K ApS.

Det oplyser Realdania By & byg i en pressemeddelelse.

Peter Kirketofte kommer fra en stilling som projekt- og markedschef i Cowi, hvor han har haft fokus på strategisk og teknisk bygherrerådgivning. Han har gennem årene haft forskellige leder- og rådgiverposter inden for byggeri.

Midlertidig løsning i et halvt år

Stillingen som projektdirektør i Ringkøbing og Fredericia har været midlertidigt varetaget af Anne Mette Rahbæk, som til daglig er udviklingschef i Realdania By & Byg, siden den tidligere projektdirektør Tim E. Halvorsen søgte andre udfordringer for et halvt år siden.

Anne Mette Rahbæk fortsætter med at beskæftige sig med Kanalbyen og med Naturbydelen i selskabets bestyrelse og i kraft af sit ansvar for arealudviklingsområdet i Realdania By & Byg.

I Fredericia tiltræder Peter Kirketofte på et tidspunkt, hvor der er fuld gang i udviklingen af både boliger, erhverv og grønne områder, samtidig med at der fortsat er stort fokus på salg af flere arealer til investorer.

Samtidig med at han skal fortsætte arbejdet med at føre udviklingsplanen for Kanalbyen ud i livet, overtager Peter Kirketofte ledelsen af et sekretariat med tre faste medarbejdere i løbende og tæt koordinering med projektets ejere Fredericia Kommune og Realdania By & Byg, private investorer, bydelsforening og andre interessenter og borgere.

Kanalbyen i Fredericia omfatter samlet godt 250.000 kvm byggeri, og bydelen skal med tiden rumme cirka 2.000 beboere og 2.800 arbejdspladser.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.922