23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rundvisning på Uddannelsescenter Bispebjerg

Midt i de historiske omgivelser på Bispebjerg Hospital er dørene nu åbnet til et nyt uddannelsescenter – opført med bærende konstruktioner af CLT. Med sine 2.450 kvadratmeter bliver byggeriet en integreret del af fremtidens sundhedsuddannelse. Nu kan du komme med på rundvisning i det nye uddannelsescenter.

Det røde bånd til det nye Uddannelsescenter Bispebjerg er klippet, og bygningen har for alvor åbnet sine døre. Uddannelsescenteret er placeret midt i de fredede og historiske rammer ved Bispebjerg Hospital – i det sydlige hjørne af hospitalsgrunden mod Lersøparken.  

Ambitionen med projektet har været, at det nye byggeri skal passe ind i sine omgivelser, pege mod klimavenlige tiltag og skabe det bedste miljø for både forskning og læring. Uddannelsescenteret rummer et auditorium med plads til 200 mennesker, en række undervisningslokaler, en stor dagligstue og et stort fællesrum.  

Bag projektet står bl.a. Region Hovedstaden - Center for Ejendomme, Skou Gruppen A/S, BBP Arkitekter, Dominia og CLT Denmark.


Danmarks største trædæk 
Det nye uddannelsescenter er opført med en bærende konstruktion af CLT. Der er brugt hele 3.700 m² CLT til projektet – leveret af CLT Denmark, som også været med gennem hele byggeprocessen og deltaget med deres erfaringer og ekspertviden om anvendelse af CLT. 

Projektet indeholder Danmarks hidtil største trædæk. Det spænder 11,5 meter og markerer en ny milepæl i CLT-konstruktionens muligheder. 

Det er et design, der går til grænserne. Det er præget af store etagehøjder, meget lange spænd, et ønske om mange overflader med synlig CLT og endelig store åbningsarealer i CLT’ens vægelementer. Det stillede krav til statikken, som blev løst gennem CLT Denmarks specialiserede ekspertise i træbyggerier.  

For CLT Denmark har deling af virksomhedens erfaringer derfor også været en væsentlig del af projektet.


Mursten fra nedrevet kirkemur  

Indvendigt er uddannelsescenteret præget af synligt træ, som er en del af bygningens karakter. Store væg- og loftelementer i CLT står frem med en naturlig og varm overflade, som giver bygningen karakter og ro. Mange af disse flader er farvet med en let behandling, som fremhæver træets struktur. All Remove står bag indfarvningen, og trælasurens farver er valgt på baggrund af de historiske farver fra bygningerne på Bispebjerg Hospital.  

For at uddannelsescenteret passer ind i sine omgivelser, er facaden opført i røde genbrugstegl, som fungerer som en skalmur uden på træskellettet. De røde mursten er genbrugt fra en nedrevet kirkemur fra Bispebjerg Kirkegård – og stammer fra samme teglværk, som er benyttet til Bispebjerg Hospital.  


Kom til rundvisning 
Den 4. september kl. 16 – 18 kan du opleve Uddannelsescenter Bispebjerg helt tæt på, når CLT Denmark og All Remove inviterer på rundvisning. Her kan du møde flere af folkene bag projektet, som gør dig klogere på projektet, byggeprocessen og de erfaringer, der blev gjort undervejs.  
 
Skal du med? Skriv til Peter Landau på pla@clt-denmark.dk for at reservere din plads.  

CLT Denmark A/S
Meterbuen 3
2740 Skovlunde
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40845577

Kontaktperson

PER THOMAS DAHL
Direktør
+45 6195 3354 ptd@clt-denmark.dk

Send til en kollega

0.057