23948sdkhjf

Raundahl & Moesby og SHL bag kontorhus til en halv milliard

Et af Danmarks første post-corona-venlige flerbruger-kontorhuse.

Sådan betegner Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S i en pressemeddelelse det nye flerbruger-kontorhus ”The Central”, som skal være med til at skabe arbejdspladser i - og dermed sætte gang i næste led af udviklingen i - den nye bydel Høje Taastrup C.

Kontorbygningen, der bliver 23.000 kvm stort og kommer til at koste godt en halv mia. kr., vil få plads til 1200 nye arbejdspladser. Som navnet antyder kommer ”The Central” til at ligge meget centralt – tæt på Høje Taastrup Station, tæt på Høje Taastrups nye rådhus.

Fakta: The Central 

Omfang: 23.000 kvm + p-hus

Projektsummen: Over 500 mio. kr.

Antal arbejdspladser i ejendommen: 1.200 arbejdspladser.

Bag udviklingen af ”The Central” står et samarbejde mellem Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, totalentreprenør og udviklingsrådgiver Raundahl & Moesby, arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen og erhvervsmæglerne Cbre og Poul Erik Bech EDC, der alle har været med i projektet fra idéstadiet.

Fællesskab og mulighed for isoleret arbejde 

The Central” er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects. Det nye fælles kontorhus får den højeste bæredygtighedscertificering, DGNB Guld, og tillægsanerkendelsen hjerte, der tildeles på grund af bygningens ekstra gode indeklima.  

– I designet af The Central har det været vigtigt for os at skabe et miljø, der både fordrer fællesskabet, men også gør det muligt at arbejde i dele af huset, hvor man vil være isoleret fra interaktion med de resterende brugere, siger Mads Engel, associeret partner, Schmidt Hammer Lassen Architects, i pressemeddelelsen om tankerne bag byggeriet. 

Hjertet i ”The Central” bliver et stort, lyst og beplantet dobbelt-atrium, som kommer til at gå fra stueplan til 7. etage. En svævende fællestrappe vil forbinde alle husets etager, hvor de forskellige virksomheder vil have deres base. ”The Central” vil kunne tilbyde virksomheder alt fra et par kontorpladser til en hel etage eller mere. Virksomhederne vil selv kunne indrette de store rum med kontorer, møderum og fleksible zoner efter deres behov. 

Medarbejderne vil få adgang til en række fællesfaciliteter, og fra en tagterrasse vil man kunne arbejde eller holde møder udendørs. I kælderen er der fokus på fysisk aktivitet. Her finder man fælles fitness-center, omklædningrum og cykelkælder med værksted.

”The Central” kommer til at rumme fælles reception og mødefaciliteter samt fælles kantine og café i stueplan. 

De første lejere forventes at flytte ind i foråret 2024.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Gamle kontrakter og kvalitetskrav gør bæredygtighed til en udfordring på Femern
Se listen: Byggeriet tjente styrtende og postede milliarder i statskassen
Stort datacenter på vej til Nordjylland
Arkitektdirektør har ny omsætningsrekord i sigte
Boligafdeling i Kolding gennem største renovering i 60 år
Nu skal der idéer på banen: Tre teams udvalgt til nyt kvarter i Bagsværd
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.156