23948sdkhjf

Landinspektør skal kigge København efter i sømmene – og opmåler 3.200 kolonihaver

Mølbak Landinspektører vinder en rammeaftale med landets største kommune, Københavns Kommune, meddeler landinspektørfirmaet i en pressemeddelelse. 

Rammeaftalen omfatter levering af en bred vifte af landinspektørydelser til alle forvaltninger og institutioner i Københavns Kommune. 

– Vi glæder os over at have vundet udbuddet, især fordi aftalen dækker et bredt spektrum af landinspektørydelser, herunder ejendomsretlige og juridiske rådgivningsydelser. Opgaverne strækker sig også over, matrikulære arbejder, tinglysningsarbejder og teknisk opmålings- og afsætningsarbejder, siger landinspektør, direktør i Ejendomme, Lars Gjøg Petersen, Mølbak Landinspektører, i pressemeddelelsen.

3.200 kolonihaver

Rammeaftalen indeholder derudover et konkret projekt, hvor Københavns Kommune skal opmåle mere end 3.200 kolonihaver. 

– Netop kolonihaver kan være vanskelige at opmåle på grund af tæt beliggenhed af bygningerne og vanskelige adgangsforhold. Det er et fokusområde, hvor vi kan bringe mange af vores kompetencer og teknologier i anvendelse til gavn for kunden, siger direktør Lars Gjøg Petersen.

De matrikulære arbejder drejer sig blandt andet om udstykning, arealoverførsel og sammenlægning. Ydermere bliver udskillelse og nedlæggelse af offentlig vej, og ekspropriation og skelretablering en del af opgaverne. 

De tekniske ydelser omfatter opmåling og afsætning samt 3D scanning af bygninger, veje og anlæg, foruden kortlægning med f.eks. droner.   

Projektejer er Københavns Ejendomme og Indkøb.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172