23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Millioner og entreprenør på plads til højt hævet bypark

Storstilet byudviklingsområde i Aarhus bliver bundet sammen med bymidten via nedlagt skinnebro
Annonce

Hovedentreprenøren er fundet til Kulbroen, en grøn gangbro med opholdsrum, til og i Aarhus’ hastigt voksende Sydhavnskvarter.

Den vestjyske entreprenør Kaj Bech A/S er blevet tildelt opgaven. Det fremgår af Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Annonce

Samtidig med, at hovedentreprenøren er blevet udpeget, har et enigt aarhusiansk byråd sagt ja til en anlægsbevilling på knap 80 mio. kr.

Den gamle kulbro, der i sin tid blev opført for at fragte kul til Aarhus Gasværk, ligger otte meter over gadeniveau mellem de nyopførte og kommende højhuse i Sydhavnen. Nu bliver den 160 meter lange bro forvandlet til en grøn gangbro med opholdsrum, hvor besøgende kan bevæge sig mellem bygninger og trækroner i det nye kvarter med virksomheder, hoteller og kulturinstitutioner.

Annonce

Derudover vil Kulbroen via en ny bro over vejen Spanien forbinde Sydhavnen direkte med Frederiksplads og banegårdsområdet.

Bag udformningen af den specielle broforbindelse står et hold af rådgivere og arkitekter i form af Transform, Dissing+Weitling, Lendager Group, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Vega Landskab.

Annonce

Projektet har fået 57, mio. kr. fra Realdania, Den A.P. Møllerske Støttefond og Lokale og Anlægsfonden, mens Aarhus Kommune investerer godt 22 mio. kr.

Annonce
Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web04