23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ifö lancerer dokumentation til selektiv nedrivning og certificeringer

Ifö, et af Danmarks førende mærker inden for toiletter og håndvaske, styrker sin satsning på cirkulær økonomi ved at vise, hvordan deres produkter er velegnede til genbrug.

Udløber
31. august 2025

Genbrug i centrum
For at reducere affald og maksimere levetiden af sine produkter har Ifö udviklet en ny demonteringsmanual, som gør det nemmere at nedtage og genbruge toiletter og håndvaske. Produkterne er nu fri for miljøskadelige kemikalier som bly og zinkoxid, og er derfor særdeles velegnet til genbrug i fremtiden. 

Sådan bidrager Ifö til cirkulær økonomi 
Ifö er et anerkendt mærke inden for sanitetsporcelæn og er en del af Geberit Group, der arbejder aktivt på at reducere miljøpåvirkningen i byggebranchen.

"Vi tager ansvar for at reducere affald og sikre, at vores produkter kan genbruges. Dette er et vigtigt skridt mod en mere cirkulær økonomi," siger Rasmus Dyhr, Head of Product Management hos Geberit, som markedsfører toiletter og håndvaske under Ifö-mærket. Han fortsætter: "Ikke alene har vi instruktioner for demontering, men vi tilbyder også et komplet reservedelsprogram med garanti for levering af reservedelene i 10 år efter, at en model er udgået. På den måde sikrer vi adgang til reparation frem for unødvendigt affald."

Toiletter og håndvaske fra Ifö er lavet af porcelæn, som er et meget holdbart naturmateriale, og kan i stor udstrækning genbruges efter rengøring og udskiftning af reservedele og toiletsæde.

•        Porcelæn er et holdbart naturmateriale med lang levetid

•        Ingen skadelige kemikalier anvendes i produktionen af porcelænet

•        Designet sikrer, at produktet kan demonteres og geninstalleres efter rengøring

•        Reservedelene er tilgængelige i mindst 10 år efter produktionsstop

Et stigende antal både offentlige og private kunder efterspørger hjælp til vurdering af genbrug samt demonteringsanvisninger, især med tanke på reglerne om selektiv nedrivning samt potentielle certificeringspoint i DGNB-certificeringer. 

Genbrugs- og demonteringsanvisningen fra Ifö indeholder samtlige VVS-numre, der kan genbruges, samt direkte links til reservedele og installationsmanualer.

Samarbejde med J. Jensen Genbrug
Geberit har etableret et samarbejde med J. Jensen Genbrug, som specialiserer sig i indsamling, rengøring og opdatering af byggevarer – herunder også toiletter - så de kan genbruges i god stand. Dette samarbejde giver toiletterne længere levetid og reducerer dermed mængden af affald.

En oversigt over hvilke toiletter og håndvaske der kan kortlægges til genbrug, kan nu downloades på: www.ifo.dk/professionel/genbrug/ 

Geberit A/S
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK75149115

Kontaktperson

Karin Busk Thygesen
Marketingkoordinator
+45 24944581 karin.buskthygesen@geberit.com

Send til en kollega

0.063