23948sdkhjf

Første store opgave i hus - østjysk entreprenør vinder 210 boliger i Ringsted

Halvandet år efter, at ejendomsudvikleren Maycon købte et 14.000 kvm store areal på Ringsted gamle kaserne, er der indgået en totalentrepriseaftale om opførelsen af 210 lejeboliger på grunden. 

Vinderen er nyetablerede Vognsen & Co Entreprise, den ene af tre dele, som entreprenørfirmaet Vognsen & Co blev opdelt i med start i april.

Peter Vognsen, entreprenørselskabernes ejer, bekræfter overfor Licitationen - Byggeriets Dagblad, at der er tale om det nyetablerede totalentrepriseselskabs første opgave.

Vognsen & Co's gren for totalentrepriser

Den østjyske entreprenør Vognsen & Co splittede firmaet i tre ved indgangen til april, det oprindelige Vognsen & Co, Vognsen & Co Aarhus og Vognsen & Co Entreprise.

Firmaet har havde allerede erfaring med totalentrepriser, men ejerleder Peter Vognsen ser et væsentligt større potentiale i totalentrepriser end i de to andre forretningsgrene. 

– Jeg har de seneste to år fornemmet en efterspørgsel fra kunder, der ville have os til at se på den type opgaver. Men vi havde ikke de rigtige kompetencer og folk til at drifte det – de er der nu, forklarer sagde Peter Vognsen tidligere i år til Licitationen.

Han bekræfter nu, at "Kasernebyen" er den første af disse:

- De andre er der stadig ikke kontrakt på. Jeg tænker der bliver lukket aftaler inden sommerferien.

Maycon hæfter sig ved, at den østjyske entreprenør har gode referencer med i bagagen via sin baggrund som del af Vognsen & Co. 

– Vi har ikke tidligere arbejdet sammen med Vognsen, men vi er meget trygge ved det kommende samarbejde, idet Vognsen har arbejdet i markedet i 20 år og har gode referencer, og tillige er der en positiv stemning mellem parterne, siger Maycons adm. direktør Anders Mayland i en pressemeddelelse fra ejendomsudvikleren. 

Boliger til seniorer, enlige og familier 

De 210 boliger, som er tegnet af JJW Arkitekter, opføres i et nyt boligområde, som ligger lige ved den gamle kaserne, og derfor er døbt ”Kasernebyen”. Byggeriet består af tre etaper. Første etape består af 48 seniorvenlige boliger, mens både etape to og tre begge består af 81 velindrettede boliger til både enlige, seniorer og familier. 

Målet er at børe Kasernebyen attraktiv for både enlige, seniorer og børnefamilier ved at give mulighed for at benytte det etablerede gårdmiljø og samtidig nyde naturen – også på kommunens rekreative områder, der er nærmest grænser op til Kasernebyen. 

I hver etape etableres der også orangeri, der er tænkt som naturlige mødesteder på tværs af aldersgrupper.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14