23948sdkhjf

Vinderne er fundet: Bygger 115 boliger til DGNB Platin på aarhusiansk p-plads

Boligkontoret Århus har fundet holdet, der skal opføre 115 boliger på en parkeringsplads ved krydset Nørrebrogade - Nørre Boulevard i Aarhus, lige sydøst for Universitetsparken.  

Konkurrenceprojektet er vundet af et hold med Dansk Boligbyg som ansvarlig entreprenør med Rubow Arkitekter og ingeniørfirmaet Viggo Madsen som underrådgivere samt Frandsen & Søndergaard som bæredygtighedsleder. Det skriver Boligkontoret Århus i en pressemeddelelse.  

Femkamp om projektet

Boligkontoret Århus prækvalificerede i forsommeren fem hold til boligprojektet ved krydset Nørrebrogade-Nørre Boulevard, har Erik Frehr, Bygge- og Innovationschef ved Boligkontoret Århus, tidligere oplyst til Licitationen - Byggeriets Dagblad.  

De prækvalificerede hold var: 

Casa
Underrådgivere:
Erik Arkitekter
Drias Rådgivende Ingeniører
ByMunck

Dansk Boligbyg
Underrådgivere:
Rubow Arkitekter Ingeniørfirmaet Viggo Madsen

JCN Bolig
Underrådgivere:
P+P Arkitekter
Møller Grønborg
Ingeniører’ne
Ekolab 

Jørgen Friis Poulsen
Underrådgivere:
Luplau & Poulsen
Adept Niras 

Q-Construction
Underrådgivere:
Kant Arkitekter
Moe Rådgivende Ingeniører
Vega Landskab

Bebyggelsen, som bliver Boligkontoret Århus Afdeling 84, omfatter 30 almene familieboliger og 85 almene ungdomsboliger med et samlet bruttoareal på cirka 5.800 kvm. 

Hæver den bæredygtige barre

Visionen er ifølge boligkontoret at skabe en grøn og markant bebyggelse med ungdoms- og familieboliger af høj arkitektonisk kvalitet, der sætter nye høje standarder for bæredygtige hjem og levevis. 

Når det kommer til bæredygtighed, sigter man efter topcertificering: 

– Nu hæver vi den bæredygtige barre yderligere og går målrettet efter den højeste udmærkelse for klimavenlig og energirigtig boligbyggeri: DGNB Platin, skriver Boligkontoret Århus i pressemeddelelsen. 

Det rummer Afdeling 84 Nørre Boulevard

  • 30 familieboliger
  • 1 fællesrum familieboliger
  • 1 legerum familieboliger
  • 85 ungdomsboliger
  • 9 fælleskøkkener
  • ungdomsboliger
  • 6 studierum ungdomsboliger 

Udover de byggetekniske og materialemæssige bæredygtighedstiltag, så vil afdeling blandt andet også rumme grønne fællesskaber med muligheder for selvforsyning af grønt og urter i dyrkningsfællesskaber, faciliteter og rammer til bytte, genbrug og deleøkonomi blandt beboerne, delvis begrønnede facader og lokale nyttehaver samt grønt vaskeri og ekstraordinære gode forhold for cykler og elbiler. 

Afdelingen står efter planen klar sidst i 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.22