23948sdkhjf

Indflytning og rejsegilde på én gang i 11.000 kvm boligprojekt i Viborg

Halvandet år efter, at Dansk Boligbyg begyndte byggeriet af i alt 144 lejeboliger for Ejegod Ejendomme i Viborg Baneby har projektet nået en dobbelt milepæl. 

Torsdag den 24. september tog de første lejere tog deres nye boliger i brug på dagen for rejsegildet - samtidig med, at det fandt sted. 

Herefter bliver lejlighederne afleveret etapevis frem til 6. måned 2021. Projektet er af bygherren solgt videre til PFA.

Totalentreprisen har et samlet etageareal på 11.058 kvm og afleveres i etaper. Byggeriet udføres i fe, kontinuerlige etaper med to blokke i hver etape, som alle udføres i tre etagers højde. Én blok udføres som seniorboliger, og alle lejligheder får terrase eller altan mod syd. Lejlighedernes størrelse varierer fra 68 til 100 kvm. 

– Spørgsmålet er så, om også andre synes det er et flot byggeri – det er jo det endelige kvalitetsstempel. Og i den sammenhæng er det sådan, at PFA i samarbejde med Lokal Bolig har startet udlejningen af etape 1 og 2, og der er stort set fuldt udlejet af boliger, som er sat til udlejning. Så vi må konstatere, at udover vi selv kan lide det, så kan andre faktisk også godt lide både byggeriet og området herude, sagde Jens Jakobsen, Ejegod Ejendomme, blandt andet ved rejsegildet. 

– Det er gået rigtig godt, det her byggeri. I har knoklet herude i al slags vejr og vind – også i de måneder, hvor vejrudsigten var overflødig, fordi det regnede uafbrudt i månedsvis, lød det også henvendt til håndværkerne.

Det er Dansk Boligbygs Aalborg-afdeling, som i totalentreprise opfører boligerne på firmaet Gardits tidligere industrigrund i det der nu er Viborg Baneby. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172