23948sdkhjf

Team på tre tager 6.900 kvm almene boliger i Haderslev

Boligforeningen HAB vælger et hold med tegnestuen Rum, Oluf Jørgensen rådgivende ingeniører og Green Sustainable Landscape som totalrådgiver på et nyt seniorbofælleskab med 66 almene boliger i Haderslev. 

Det skriver Rum i en pressemeddelelse. 

Vinderholdet skal i samarbejde med bygherre foretage optimeringer og forbedringer af det nuværende skitseprojekt som er tegnet af Vallentin Haugland. Efterfølgende skal holdet stå for projekteringen og opførelsen af boligerne og udenoms arealerne. 

Boligerne opføres i Haderslev Vestby, hvor der i dag er fabriks- og lagerbygninger, som tidligere var ejet af F. Engel. Det tidligere erhvervsområde transformeres til et nyt blandet boligområde navngivet Engelparken med i alt cirka 134 boliger. Idéen er at Engelparken skal være et blandet boligområde. Boligerne opføres derfor i forskellige ejerformer, typer, størrelser med videre. 

Der opføres i alt seks punkthuse i fire og fem etager. Boligerne opføres som et seniorfællesskab med tilførende fælleslokale, hobbyrum og gæsteværelser. Derudover etableres der depotrum i terræn og 71 parkeringspladser. Der etableres udendørs fællesarealer, hvor der vil være mulighed for at opholde sig, med blandt andet grillplads, borde og bænke og aktiviteter. 

Et DGNB-certificeret seniorbofællesskab
Boligerne, som bliver fleksible og med mulighed for individuel indretning af værelsesfordelingen samt materialevalg, henvender sig til beboere der er over 50 år, er selvhjulpne og ønsker at deltage i fællesskabet.

Arkitekturen tager afsæt i funkisstil med selvstændige terrasser, altaner eller tagterrasser. Punkthusene opføres med forskellige boligtyper og indrettes med lyse, imødekommende lejligheder omkring en fælles opgangskerne. 

Fokus er på at kombinerer arkitektonisk udtryk og rummelig kvalitet med tilgængelighed. Bebyggelserne vil fremstå harmonisk i sin helhed og i god sammenhæng med det øvrige nærmiljø, der er i området.

Projektet skal DGNB Guld certificeres,. Rum vil i samarbejde med HAB og bygherrerådgiver Kuben Management udforme en bæredygtighedsplan som løbende skal evalueres. Bæredygtighedsplanen vil have fokus på termisk indeklima, indendørs luftkvalitet og materialer med lav forureningsemission, energi- og vandbesparende tiltag, herunder høj kvalitet i klimaskærmen samt bygningens robusthed og fleksibilitet.

Forsidefoto: Jakob Lerche

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125