23948sdkhjf

Analyse af vandsektoren udskudt på grund af corona

Forsyningssekretariatet arbejder på analyse af drikke- og spildevandsselskabernes effektiviseringspotentiale frem mod 2030

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har udskudt fristen for at aflevere Forsyningssekretariatets analyse af effektiviseringspotentialet i vandsektoren til fredag 24. april.

Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

I januar i år bad Klima- energi- og forsyningsministeren Forsyningssekretariatet om at analysere drikke- og spildevandsselskabernes effektiviseringspotentiale frem mod 2030.

Der er en bred politisk målsætning om at reducere 70 procent af de danske drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990. Et af de bærende principper for indfrielsen af målet er, at det skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til blandt andet dansk konkurrencekraft og den sociale balance. Grøn omstilling og effektive løsninger kan og skal gå hånd i hånd til gavn for danske virksomheder og forbrugere - og dermed både den grønne og den økonomiske bæredygtighed på lang sigt.

Forslag til nye tiltag
De danske drikke- og spildevandsselskaber skal følge med produktivitetsudviklingen i den samlede danske økonomi, og de mest ineffektive selskaber har i dag et betydeligt efterslæb i forhold til de mest effektive. Formålet med analysen er at give et skøn over sektorens samlede effektiviseringspotentiale i 2030.

Forsyningssekretariatet er i samme ombæring bedt om at komme med forslag til nye tiltag, der kan bidrage til at realisere potentialet under hensyntagen til den grønne omstilling, forsyningssikkerhed, høj kundeservice og teknologiudvikling.

Hvert år fastsætter Forsyningssekretariatet indtægtsrammer for de største vandselskaber i Danmark. Rammerne sætter et loft for, hvad et vandselskab må opkræve for vand hos forbrugere og virksomheder, og de indeholder løbende krav om effektiviseringer.

Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, forventer nu at afrapportere til klima-, energi- og forsyningsministeren senest fredag 24. april.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094