23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hård konkurrence på et presset marked kræver skarpe tilbud

Corona-krisen presser nu bygge- og anlægsbranchens virksomheder til at sende mange medarbejdere hjem. Selvom det nok var forventet, så kommer omfanget alligevel bag på Dansk Byggeri. For netop bygge- og anlægsbranchen er en af de få brancher, som må fortsætte aktiviteterne i et samfund, som ellers på det nærmeste er lukket ned.

Det er derfor helt korrekt, når Dansk Byggeri fremhæver, at det faldende aktivitetsniveau i byggeriet blandt andet skyldes, at regeringens budskab om, at Danmark lukker ned, har bidt sig fast. Og at det overskygger alle de andre budskaber og tiltag - herunder strømmen af økonomiske hjælpepakker, pensionsfonds-investeringer og fremrykkede investeringer i kommuner og regioner.

Situationen for virksomhederne er alvorlig. Ellers sender man ikke folk hjem.

Der er nok også nogle virksomheder som lurepasser og lige ser tiden an for at vurdere, om der kommer mere lukrative hjælpepakker på bordet. Det er der ikke noget at sige til. Man skal bare - som med alle andre stimulanser - passer på, at man som virksomhedsejer ikke bliver så afhængig af hjælpepakker, at man ikke kan drive virksomheden på normale konkurrencemæssige vilkår, når pakkerne ikke er der længere

For hjælpepakker eller ej: Det handler også nu - og måske mere end nogensinde - om at være konkurrencedygtig og regne skarpe tilbud på et hårdt presset marked.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109