LICITATIONEN MENER: Forhadt afgift på din virksomhed ryger direkte i kommunekasserne
Af Klaus Tøttrup
Der er jo ikke noget at sige til, at de 37 kommuner som stædigt fastholder dækningsafgiften ikke vil gå glip at et provenu på mere end 2,2 mia. kr. i år.
På den anden side - og her bliver det interessant - så er det svært at se, hvad det er for udgifter kommunerne skal have dækket med dækningsafgiften. Oprindelig er afgiften indført til dækning af kommunernes udgifter med de ejendomme og grundarealer, der beregnes afgift af. De udgifter er svære at få øje på, da kommunerne i forvejen tæppebomber virksomhederne med afgifter, gebyrer og skatter.
Dækningsafgiften er blevet en administrativ rutine-afgift, som nogle kommuner bare stikke ud til det lokale erhvervsliv. Det skævvrider naturligvis konkurrencen og de virksomheder, som rammes kan kun slippe for afgiften, hvis de flytter til en anden kommune uden dækningsafgift eller ændrer anvendelsen af deres ejendom.
Dækningsafgiften er omtrent lige så populær som indbrud på varelageret eller i firmabilen. Dansk Byggeri har gennem en årrække tordnet mod de kommuner, som suger penge ud af virksomhederne med en afgift, som angiveligt skal dække nogle udgifter, som kommunerne formentlig slet ikke kan påvise, at de har. Dansk Byggeri har faktisk været med til at vende billedet. Færre og færre kommuner opkræver nemlig afgiften
Men, måske skulle man også bede kommunerne dokumentere hvilke udgifter de har, som berettiger til, at der opkræves dækningsafgift.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
