23948sdkhjf

Fyn, Frankrig og Canada: Sensor-start up vil gå globalt med samarbejder

Samarbejde er opskriften på global ekspansion.

Sådan lyder det fra direktør og medstifter af fynske Sensohive, der har udviklet en sensor målrettet beton- og byggeindustrien.

I september solgte de 30 procent af virksomheden til canadiske Kryton International Inc. Og det er netop Kryton, der i starten af februar skal få Sensohives produkter ud på det nordamerikanske marked via World of Concrete messen i Las Vegas.

- Vi har lært undervejs, at det er udfordrerende selv at skalere til et globalt plan. Folk i byggebranchen køber af dem, de kender og har en relation til, så det er svært som ny at komme ind på markedet. Det betyder, at vi er afhængige af at skaffe partnere, der er derude i forvejen, siger Casper Harlev.

En milepæl
Og Kryton er ’derude’. Ligesom den franske samarbejdspartner Chryso, som Sensohive netop har indgået samarbejde med. På den måde er Sensohives produkter nu til stede på både det nordamerikanske marked gennem Kryton og markederne i Europa, Asien og Afrika, hvor Chryso har kunder.

- Samarbejdet med Chryso er en milepæl i vores firma. Det seneste år har vi brugt på at bevise, at der er en business case i sensorer i entreprenør og elementfabrikker. Vi har bevist, at vi har bevist at de køber produktet igen og igen, siger Casper Harløv.

Han fortæller, at samarbejdet med franske Chryso er kommet til verden ved, at Chryso selv har opdaget, Sensohives produkter på markedet og taget kontakt til Casper Harløv og co.

- Det er lidt fedt, at de små realtivt nye produkter har en chance på markedet. Og at produktet er stærkt nok til at vække interesse fra udenlandske spillere, siger han.

Køber af dem, de kender
Sensohive er grundlagt i 2015 og efter et par omveje slog de sig for alvor fast på udviklingen af sensorer, der indlejres beton under støbning. Herfra kan der trækkes data om betonens styrke, hældning, hærdefasen og så videre.

- Samarbejdet med franskmændene betyder, at vi kan rykke fra at være til stede på 20 elementfabrikker til de potentielt 8.000 fabrikker alene i Europa, siger han.

- Sidste år nåede vi at være med i 375 udendørs støbeprojekter i Europa, men det er klart, at med den øgede salgsforce, så bliver det noget mere markant i år, siger han.

Foreløbig skal arbejdet med salg og marketing rulles stille og roligt i gang på den nye markeder.

- Vi har en plan om at gå ind i tre lande ad gangen startede fra marts. Så har vi tid til at lave usecases og salgstours, før vi går i gang med andre lande, siger Casper Harløv.

Sensohive er startet af Casper Harløv, Tobias Ejersbo og Tim Larsen. I dag har virksomheden 12 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109