23948sdkhjf

Sneplovene og saltsprederne står stille

| Af Torben Sigh | Tip redaktionen om en historie

Der er ikke meget gang i vinteraktiviteterne, og det giver mindre at lave på værkstederne. Men nogle steder kan de grønne anlægsaktiviteter og vedligeholdelsesarbejder fortsætte vinteren igennem

Kalenderen siger vinter, men det er så som så med de lave temperaturer, sneglatte veje og frost. I stedet har vi adskillige plusgrader, og enkelte steder er landmændene gået i gang med vårsæden i markerne. Hvorvidt det er klimaforandringer, eller det er en enlig svale, skal vi ikke her forholde os til, men et faktum er, at sneplovene står stille, og saltsprederne har kun ganske sporadisk noget at lave. Og det betyder blandt andet, at værkstederne, som ellers nu ville have travlt med at reparere og vedligeholde vintergrejet, ikke har så meget at lave på den front. Efterspørgslen på nyt vintergrej er også behersket.

Også i virksomhederne kan den milde vinter mærkes, og det er ikke kun negativt. Sådan er det blandt andre hos Kai Bech A/S i Holstebro, der under normale omstændigheder har en masse snekørsel:



- Ja sådan ser det jo ikke ud i år. Der er jo ikke meget vinter over det, og det er ganske få gange, vi har saltet, hvilket sker, hvis temperaturen nærmer sig frysepunktet, siger afdelingsleder Jesper Sørensen, fra entreprenørfirmaet i Holstebro. Han leder vinterafdelingen, men har til trods for den milde vinter, alligevel nok at se til:

- Faktisk er det jo sådan, at vi netop på grund af den milde vinter, i stedet for at rydde sne, kan arbejde med de opgaver, vi ellers skulle vente meget længere hen på året med at komme i gang med. Det gælder eksempelvis anlæg af fortove, rensning af grøfter og en række andre opgaver, som normalt ligger stille i vinterperioden, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

- Men vores sneplove og andet vintergrej, står og venter, tilføjer han, og tilføjer at den samlede arbejdsaktivitet stort set er kompenseret af at der er andet at lave. Firmaet trækker nemlig folk ind til at køre snerydning og saltning fra andre dele af organisation, når vinteren sætter ind. På den måde holdes aktiviteten oppe, både når vinteren er der, og når den ikke er der.

- Den værste situation ville være, hvis der kom hård frost uden sne. Det ville være en dum situation, for så kan vi kun salte, og ikke rigtigt have andre aktiviteter i gang, siger han.

Læs også: Vestjysk brobygger vil arbejde over hele landet

Hos den danske producent af saltspredere Epoke A/S, erkender salgschef John Overgaard Jensen, at det ser lidt sløjt ud med vinteren.

- Der er selvfølgelig ikke lige så travlt på værkstedet med at reparere og servicere saltspredere, som der ville have været, hvis det var en fuldskala vinter med frostgrader, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad. Han mener dog, baseret på erfaring, at vinteren kan nå at komme endnu.

- Det er da rigtigt, at vi ikke har helt så meget at lave på værkstedet, men det betyder jo ikke at vi går rundt og triller tommelfingre, for vi opererer jo på mange andre markeder, og på det danske marked arbejder vi allerede nu på de kommende udbud fra kommunerne, så vi keder os ikke, selvom det er plusgrader udenfor, siger han, og mener at det med den milde vinter alligevel skal tages med et "gran salt".

"De salter i Nordjylland", kom det optimistisk i en sms fra John Overgaard Jensen om aftenen efter telefonsamtalen.

Læs også: Midt-vestjysk entreprenør har haft specielt år

I firmaet A. Flensborg i Herning, har man hele den grønne sektor, og herunder også grej til vinterbekæmpelse. Men heller ikke her fylder vinteren meget i år.

- Det kan jeg ikke benægte, siger direktør Bjarne Sørensen til Licitationen Byggeriets Dagblad. Han kom til som direktør i februar 2019, men har også oplevet en stille vinterperiode indtil nu i hvert fald:

- Men selvom vi ikke har så meget arbejde på vintermaskinerne, så er vi lidt kompenseret af vedligeholdelse på vore automovers, dvs. de selvkørende plæneklippere, som er til vinteropbevaring hos os, og de skal serviceres og være klar til den kommende sæson, siger han.

Firmaet har haft et lidt tungt år i 2019, og ser frem til et bedre 2020.

- Hvis det bliver ved med at være mildt, så kan vi måske komme tidligere i gang med forårsaktiviteterne, og det betyder jo også noget, siger han.

Hold dig opdateret med Licitationen
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Så skifter Caterpillar-import navn

Ny hybrid-graver er en sparegris

Ny generation af Komatsus HB215LC giver Viborg-entreprenør brændstofbesparelse på omkring 50 procent

Maskinimportør skal i retten

Indehaver og direktør i S.D. Kjærsgaard A/S er tiltalt for bestikkelse af en embedsmand i Aarhus

Sneplovene og saltsprederne står stille

Historiske håndværkerdyder anno 2020

Nyhedsbrev

34.515 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Juletravlhed hos skoventreprenører stiller krav til grejet

Massive mængder af pyntegrønt skal klippes ned fra skovene her op til jul. Stabile og manøvredygtige lifte hjælper til

Online Avis Arkiv

Vinterforberedelser i gang i maskinlandskabet

Producent arbejder med vinterudbud for næste år

Nogle kommuner er allerede nu i færd med at forberede udbud for 2020. Det mærker man hos Epoke A/S

På storindkøb af gravemaskiner

Dansk maskinimport sælger 150 gravemaskiner til landets største udlejningsvirksomhed

Værksteder under vinterpres

Ny intelligent vandbremse på Kloakmessen 2020

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Stålspecialisten har leveret traverskran til maskinfabrik

DSG Industri A/S nomineret til Årets Sociale Virksomhed

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Ny produktion krævede nye kraner hos Grafisk Maskinfabrik

Danløft A/S har leveret en ny traverskran!

Årets idrætsbyggeri 2020 – 4 projekter er i spil til prisen!

Sådan testes tagpap til lang holdbarhed i dansk vind og vejr

Nyt parcelhus under opførelse

Pladebearbejdning med ROBOT

Introduktion til bæredygtigt byggeri

Ældrecenter - Nyt pejlemærke for Brøndby Kommune

Succesfuld operation - nyre doneret til arbejdskollega

VVS-energispecialister blev testet i 3 krævende discipliner

Nyt højvandslukke giver store fordele!

Slut med Windows 7! Januarudsalget fortsætter hos Datamarked

Kom til Byggeskadedag 2020!

TYTAN gruppeafbrydere kan nu fås hos Ara-El

Tænk faldsikring ind i arbejdssituationer

Optidrive IP66 frekvensomformer designet til brug i vådrum

Nyt klosamlebeslag

Expandia Moduler - Grønt på hvidt #5

Isolering og gipsplade i én arbejdsgang.

rørstøtter/soldater

To projekter på mere end en halv milliard indviet på to dage

Paoloni/Fimal Concept 350 - Pladesav på en NY måde!

Send til en kollega

0.205