23948sdkhjf

Per Aarsleff bygger 400 mio. kr. udvidelse for ’verdensmester i bæredygtighed’

Ingrediensfirmaet Chr. Hansen har indgået et samarbejde med PensionDanmark om en 15.000 kvm udvidelse af firmaets hovedkontor samt forsknings- og udviklingsfaciliteter i Hørsholm. 

Projektet omfatter modernisering og etablering af et innovation campus med laboratorier til yderligere 250 forskere. De nye bygninger, der bl.a. indeholder en ny hovedbygning, laboratorier, mødecenter og applikationscenter skaber et fremtidssikret centrum for innovation, vidensdeling og kundesupport. 

Fakta: Udvidelse af Chr. Hansens hovedkontor

Adresse: Bøge Alle 10-12, 2970 Hørsholm

Areal: Ca. 15.000 kvm til udvidelsen og i alt ca. 38.000 kvm inkl. eksisterende bygninger.

Prisoverslag for udvidelse: 412 mio. kr. 

Bæredygtighedscertificering: Forventeligt DGNB Guld

Bygherre: PensionDanmark

Totalentreprenør: Per Aarsleff  

Arkitekter: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Første spadestik: 2020

Forventet færdiggørelse: Slut 2022. 

- Vi er stolte af, at Chr. Hansen, som er kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed, har valgt os som partner på dette projekt. PensionDanmark har gennem de sidste årtier samlet solid erfaring som bygherre og udvikler af en række større bæredygtige byggeprojekter, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Per Aarsleff er totalentreprenør på projektet, som anslåes at koste 412 mio. kr.

Arkitekturen skal afspejle arkitekturen
Tidligere på året blev Chr. Hansen kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed, og det nye campus skal fremtidssikre virksomhedens faciliteter til forskning og udvikling og sikre en fortsat stærk global position på områderne for fødevarer, kosttilskud og landbrug. 

Forslaget er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Det har været afgørende, at virksomhedens identitet, bæredygtige produkter og beliggenhed skulle afspejles i den nye arkitektur. Det nye campus bliver energioptimeret og med robuste materialer, der har lang levetid. 

Træ bliver et gennemgående materiale både som konstruktion og beklædning, og dertil kommer en række lyse atriumgårde og skovhaver, hvor brændestabler, regnvandsopsamling og insekthoteller skal skabe gode betingelser for biodiversitet. 

Det første spadestik tages i 2020, og hele byggeriet forventes at stå færdigt i slutningen af 2022. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125