23948sdkhjf

Rekordopkøb: Velux overtager 800 ansatte

Den danske virksomhed Velux har opkøbt det tyske selskab JET-Group fra det hollandske investeringsselskab Egeria.

Det oplyser producenten af ovenlysvinduer i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at overtage JET-Group, som er ledende inden for ovenlyssystemer til kommercielle bygninger på det europæiske marked, er i tråd med Velux Gruppens vækststrategi. Det drejer sig især om den del af strategien, der fokuserer på øget vækst i salg af dagslysløsninger til kommercielle bygninger.

- Opkøbet af JET-Group betyder, at vi kan styrke vores position på det kommercielle marked i et antal lande og udvide vores portefølje inden for kommercielt byggeri med en række nye produktkategorier i Europa, siger David Briggs, administrerende direktør for Velux Gruppen om virksomheden

Opkøbet af JET-Group er Velux Gruppens andet i år, efter at beslutningen om at overtage den amerikanske skylightproducent Wasco Products Inc. blev offentliggjort i april. Dengang oplyste Velux, at salget til kommercielle bygninger udgør mindre end 10 procent af den samlede omsætning.

Aftalen og det endelige opkøb skal godkendes af konkurrencemyndighederne i Tyskland og Østrig for at være gældende. Indtil det er sket vil ingen af parterne udtale sig yderligere om det nye ejerskab. 

Læs mere i artiklen: Opkøb giver Velux et nyt markedssegment

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125