Klimasikring: Det historiske landskab skal tænkes ind i byplanlægningen
Den måde, vi byplanlægger og bygger på, giver os problemer med med oversvømmelser. For selvom vi har fokus på klimasikring, så har vi brug for at tænke ud over den enkelte matrikel og bruge landskabet i forhold til skybrudssituationer. Det er nogle af konklusionerne i Katrina Wibergs ph.d.-afhandling, der bærer titlen Waterscapes of Value.
Katrina Wiberg er landskabsarkitekt og adjunkt ved arkitektskolen i Aarhus. Hun har netop modtaget Statens Kunstfonds nyoprettede "Dristighedspris" sin afhandling.
Historiske oversvømmelser
Katrina Wiberg har blandt andet studeret historiske oversvømmelseskort, hvor hun har fundet rester af såkaldte blå-grønne kiler. Det er kiler i landskabet, som vandet automatisk søger hen imod.
Problemet er blot, at vi har opført bygninger og anlagt veje, der blokerer for, at vandet kan bruge disse kiler. Derfor tager vandet omveje og ophober sig på steder, som er uhensigtsmæssige i forhold til menneskers færden. Det kunne for eksempel være på trafikerede veje og omkring bygninger.
- Vi skal tage de historiske landskaber med i overvejelserne, når vi placerer nye bygninger, lyder opfordringen derfor fra prisvinderen.
På den måde kan vi få større kontrol i situationer med oversvømmelse.
Mindre plads til vandet
Vores byudvikling har taget fart siden anden verdenskrig. Med flere bygninger på mindre plads har vi bygget os til et problem, når det kommer til store regnmængder. For vandet har ikke plads til at løbe væk, og det skaber oversvømmelser i skybrudssituationer.
- Hvis vi har lagt en stor vej eller lignende, så flytter vi den nok ikke lige igen. Men når den skal renoveres, så bør vi tænke ind, om vi kan sikre, at vandet kan finde sin naturlige vej væk. Her kan vi med fordel bruge landskabet til at skabe sammenhæng, siger Katrina Wiberg.
Hun fortæller videre, at vores regnvandsafledning i mange år op gennem det 20. århundrede fungerede fint. Problemet ligger nu i det mere ekstreme vejr, hvor store mængder regn falder på kort tid. Og dertil kommer så problemet med stadig tættere bebyggede byer, hvor vi gerne bygger på våde områder og afskærer grønne kiler.
Skal tænkes i større perspektiv
En anden pointe fra ph.d.-afhandlingen er, at den måde, vi har klimasikret matrikler hver for sig, heller ikke er hensigtsmæssig.
- Vi er nødt til at tænke helhedsorienteret og se ud over den matrikel, vi bygger på. Vi glemmer at se på, hvad der ligger ovenfor og nedenfor, siger hun.
På den måde skubber vi bare vandet væk uden en plan for den overordnede afledning, når vi rammes af de store skybrud. Fremadrettet opfordrer Katrina Wiberg til, at store nedbørsmængder håndteres på et mere helhedsorienteret plan.
- Man skal lave planer på et kommunalt niveau. Men det kræver også, at man som bygherre tænker landskabet ind helt fra starten, siger Katrina Wiberg.
Dristighedsprisen
Dristighedsprisen er et af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur nye tiltag som led i en ny strategi. Med prisen medfølger 50.000 kr. Prisen blev uddelt for første gang på ’Arkitekturens dag’ den første oktober 2018. Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur har en årlig bevilling på finansloven på 12 mio. kr. Udover at igangsættelse nye initiativer, uddeler udvalget også to gange årligt midler til blandt andet projektstøtte, rejse- og arbejdslegater.
Katrina Wiberg får Statens Kunstfonds nye pris for, med afsæt i sin forskning, på fornyende og modig vis at skabe interesse for arkitekturens kvaliteter. Statens Kunstfonds Udvalg for Arkitektur skriver i begrundelsen: ”Hun har modigt insisteret på at skabe forståelse for, hvordan landskab med fordel kan danne rettesnor for hvor og hvordan, vi overordnet bygger byer.” Foruden Katrina Wiberg modtog Lasse Andersson, arkitekt og kreativ direktør ved Utzon Centret i Aalborg, Dristighedsprisen i år. Kilde: Statens kunstfond |
