23948sdkhjf

Nordisk samarbejde skal sikre avanceret produktion

Der er et stort potentiale i avanceret teknologi. Derfor vil de nordiske lande samarbejde om en række fælles initiativer, der skal styrke industrien
Fremstillingsindustrien spiller en meget betydende rolle for de nordiske landes økonomier, men Nordens fremstillingsindustri har i de sidste 20 år mistet en fjerdedel af sin beskæftigelse.

Derfor har de nordiske erhvervsministre på et møde i Nordisk Ministerråd i denne uge drøftet, hvordan de nordiske lande i samarbejde kan iværksætte fællesnordiske initiativer på området.

Vækst og beskæftigelse

Initiativet til drøftelsen er taget af den danske erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), der i 2015 er formand for Nordisk Ministerråd for erhvervsministre.

”Fremstillingsindustrier i de nordiske lande har stor betydning for udvikling af produktivitet, innovation, vækst og beskæftigelse samt eksport, særligt uden for de større byer. Derfor har vi i hele Norden en fælles inter­esse i at fastholde og udbygge vores fremstillingsindustri”, siger han.

Det danske formandskabsprojekt ”Produktion i Norden” har til mødet udarbejdet en kortlægning af digitalisering og automatisering af fremstillingsindustrien samt et overblik over relevante politiske initiativer i Norden.

Rapporten ”Digitalisation and automation in the Nordic manufacturing sector” kan læses på Nordisk Ministerråds hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133