23948sdkhjf

Metroselskabet sætter holdet til "største reinvesteringsprojekt til dato"

Dansk-fransk konsortium skal rådgive Metroselskabet om en opgradering med et nyt signalsystem og 42 metrotog

Cowi, WSP og franske Egis skal rådgive Metroselskabet omkring et nyt signalsystem og nye tog.

Opgaven består i at fremtidssikre den københavnske metros to ældste linjer, M1 og M2, efter mere end tyve år i drift.

Metroselskabet omtaler projektet som "selskabets største reinvesteringsprojekt til dato", men ønsker dog ikke at sætte tal på, hvad betegnelsen dækker over.    

- Teamet kommer med stærk international erfaring inden for systemintegration af operationelle systemer. Det er vigtige kompetencer i forhold til den store integrationsopgave, vi står over for, når vi skal skifte kernesystemerne i Metroens M1/M2-linjer over de næste ti år, siger Signe Bondo Ellegaard, projektdirektør i Metroselskabet, i en pressemeddelelse.

Den komplekse opgave er ikke set før i et system med drift døgnet rundt.

- Fremtidssikringen i form af udskiftning af tog og signalsystemer i et metrosystem i drift, adskiller sig fra de projekter Metroselskabet tidligere har stået bag, påpeger Signe Bondo Ellegaard.

Det forventes, at projektet er færdigimplementeret i 2035.

Reinvestering i Københavns Metro: Nye tog og nye signalsystemer

Projektet skal fremtidssikre Metroens to ældste metrolinjer M1/M2 ved at integrere et nyt signalsystem og en ny togflåde bestående af 42 metrotog. 

Projektet forventes færdigimplementeret i 2035.

Antal passagerer på M1/M2 i 2024: 70,9 millioner.

Kilde: Metroselskabet

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093