23948sdkhjf

SikkerhedsBranchen barsler med længe ventet vejledning om udendørssikring

Det har længe været et ønske fra forsikringsselskaberne og SikkerhedsBranchen at få vejledning om hvordan man sikrer udendørsarealer. Det kan for eksempel være byggepladser, autoforhandlere og mange typer oplag. Den overordnede ambition er at reducere skader og tab som følge af tyveri. Det giver sig selv, at der mange steder findes meget store værdier udendørs, som naturligvis skal sikres.Lige så vigtigt er det, at disse værdier typisk er afgørende for for eksempel at opretholde kontinuiteten i byggeprocessen eller forretningens videre drift. 

Fakta om SikkerhedsBranchen

SikkerhedsBranchen er den danske brancheforening for sikkerhed og sikring. Organisationen består af 260 virksomheder, der hver dag arbejder professionelt med sikkerhed og sikring. Vores medlemmer repræsenterer alle former for sikring –blandt andet vagt, elektronisk og mekanisk sikring, brandsikring, terrorsikring og sikringsrådgivning. Læs mere på www.sikkerhedsbranchen.dk.

Derfor er vejledningen vigtig både for bygherrer eller ejere af området, forsikringsselskaberne, rådgivere og arkitekter samtsikkerhedsbranchen. Det er første gang, vi har en fælles referenceramme. Vejledningen er i to dele, hvor det første er en generel vejledning og gode råd. Den anden del er et sæt sikringsniveauer efter kendt forbillede fra sikringsniveauerne for bygninger. Udendørssikringsniveauerne hedder U10 –U60. Afsnit 4 beskriver sikringsniveauerne. Sikringen skal dog altid tilpasses de specifikke sikringsbehov ud fra en risikoanalyse. 

I forhold til de almindeligesikringsniveauer indeholder udendørssikringsniveauerne langt flere sikringsdiscipliner fra skiltning og mærkning over perimetersikring og tv-overvågning til belysning og adgangskontrol. Jo højere sikringsniveau, jo flere og mere omfattende sikringstiltag. 

De første to afsnit (afsnit 2 og 3) beskæftiger sig med procedurer og koordinering samt fysisk og elektronisk sikringstiltag. Det første afsnit handler først og fremmest om, hvordan man tænker tyverisikring ind fra starten af byggeriet eller etableringen af oplagspladsen. Det vil gøre sikringen billigere og mere effektiv. Et særkende ved byggepladser er, at de ændrer karakter mange gange i løbet af byggeriets forskellige faser–fra et hul i jorden til næsten færdigtbyggeri. Der skal man selvfølgelig være opmærksom på at tilpasse sikringen til de aktuelle værdier og koordinere mellem de mange håndværkere og mange andre interessenter, som kan have værdier på byggepladsen. På større byggepladser anbefaler vi, at man direkte udpeger en fælles sikringsansvarlig. 

Det andet afsnit (afsnit 3)forklarer de forskellige sikringstiltag, som kommer i spil i forbindelse med udendørssikring og hvad de hver især kan bidrage med. Der er links til den relevante lovgivning og de forskellige kapitler i F&P’s sikringsguide, hvor man kan læse mere. Vi slår til lyd for, at man altid anvender en ISO 9001-certificeretrådgiver og leverandør af sikring og at man så vidt muligt bruger certificerede og registrerede produkter. Man skal i forbindelse med at man anvender certificerede leverandører huske at bede om en installationserklæring for hvert sikringsområde. På forsikringsguiden.dk finder du både listerne over certificerede sikringsvirksomheder, kravspecifikationerne for de enkelte sikringsområder samt installationserklæringerne. 

For så vidt angår byggepladser har indretningen stor betydning for sikringen mod tyveri, men også for brandsikringen og for arbejdsmiljøet. Derfor har vi skrevet et afsnit (afsnit 6) om byggepladsens indretning, der kort berører sikkerhed, flugtveje, arbejdspladsens zoner og information og andre forhold som vedrører sikkerheden på arbejdspladsen. Brandsikkerheden skal være opretholdt under hele byggeriet og vejledningen rummer en række goderåd og krav til hvordan brandsikkerheden holdes på det højest mulige niveau hele vejen igennem.

En arbejdsgruppe under SikkerhedsBranchen har udarbejdet vejledningen. Alle medlemmer af SikkerhedsBranchens udvalgsledelser har haft vejledningen til gennemsyn og har haft lejlighed til at komme med bemærkninger. Derudover er vejledningen udarbejdet på foranledning og i samarbejde med Forsikring & Pension (F&P). 

Hvis du vil vide mere om udendørssikring, er SikkerhedsBranchen vært for et webinar i juni, hvor vi præsenterer vejledningen. Hold øje med vores hjemmeside: https://www.sikkerhedsbranchen.dk/arrangementer/webinarer/

Artiklen er en del af temaet Brand & Sikkerhed.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176