Blinde alarmer: Et voksende problem, der kræver handling fra alle aktører
I Danmark har der i de senere år været en stigning i antallet af blinde alarmer. Ifølge Rasmus Storgaard Petersen, beredskabsdirektør for Beredskab Øst, udgør madlavning og håndværkerarbejde mere end 50 % af årsagerne til alle de blinde alarmer.
Os fra madlavning eller varm damp fra en opvaskemaskine kan være nok til at udløse en alarm, der får brandfolkene til at rykke ud. Ofte sker dette i bygninger, der er i brug hele døgnet, som kollegier eller plejehjem, hvor det er svært at forudse, hvornår alarmerne kan gå i gang. Dette fører til et betydeligt antal unødvendige udrykninger, hvilket belaster både brandvæsenet og samfundet.
Rasmus Storgaard Petersen peger særligt på nybyggede kollegier med automatisk alarmering som et problemområde. ”Der er eksempler på adresser, hvor alarmen går flere gange om ugen, ofte uden brand, og det skyldes typisk madlavning eller damp fra bad,” forklarer han. Denne form for fejlalarmering er ikke kun til gene for brandvæsnet, men i sagens natur også for dem, der bor i bygningerne.
Falsk tryghed og reelle risici
Et af de største problemer med de mange blinde alarmer er, at folk begynder at ignorere dem, hvilket kan føre til falsk tryghed: “Når alarmen går ofte og ubegrundet, så ender det med, at folk ikke tager alarmerne og den tilhørende evakuering af bygningen alvorligt. Det bliver en falsk tryghed, og det er et stort problem, hvis der virkelig er brand,” siger Storgaard Petersen.
Dialogen mellem alle interessenter bliver derfor afgørende for at finde en løsning, der kan nedbringe antallet af blinde alarmer:
“Det er klart, at vi som beredskab ikke kan løse problemet alene. Vi skal arbejde tæt sammen med dem, der bygger og designer bygninger, for at finde løsninger, der gør alarminstallationerne mere præcise.”
Han understreger, at brandvæsenets rolle i at nedbringe antallet af blinde alarmer er begrænset: ”Problemstillingen kan kun løses, hvis bygningsejere, brandrådgivere, installatører, driftsansvarlige og lovgivere arbejder tæt sammen,” siger han. Han henviser især til de mange nybyggede kollegier, der er udstyret med automatisk alarm og varsling.”
En styrket dialog er nøglen
Der er et markant samfundsøkonomisk tab forbundet med de mange blinde alarmer. Virksomheder må evakuere deres bygninger og stoppe arbejdet, hver gang der udløses en alarm. De økonomiske tab opstår fra arbejdstab og omkostninger ved at få brandvæsenet til at rykke ud. Dette tab skal opgøres i relation til det antal falske alarmer, der finder sted hvert år.
Frederik Prytz-Grønfeldt, kontorchef ved Center for Viden og Analyse i Beredskabsstyrelsen, understreger, at løsningen på problemet ikke kun ligger hos brandvæsenet. ”Vi mener, at man skal brede perspektivet ud over hele værdikæden og ikke kun kigge på, hvad beredskabet kan gøre.
Derfor rækker vi ud til de andre aktører, med henblik på at starte en dialog om, hvordan man kan projektere og planlægge byggerier samt opsætte detektorer for at minimere de blinde alarmer,” siger Prytz-Grønfeldt. Rasmus Storgaard Petersen påpeger også, at der er modsatrettede hensyn, som bygherrer skal tage i betragtning, da omkostningerne ved at installere mere præcise detektorer kan være højere:
”Men vi vil gerne i dialog omkring det, fordi det er os, der i sidste ende sidder med alarmerne. Vi har ikke indflydelse på, hvordan det er tænkt,” forklarer han og fortsætter: ”Vi inviterer til en dialog om lovændringer, hvor vi ser på, om den nuværende balance kan forbedres. Det er især nødvendigt at involvere aktører som Social- og Boligstyrelsen samt andre relevante parter, for at finde løsninger, der både tilgodeser praktiske og økonomiske hensyn.”
Samarbejde og dialog er vejen frem
Der er et stort behov for en åben og konstruktiv dialog mellem alle aktører på området. Frederik Prytz-Grønfeldt håber, at en styrket dialog med Social- og Boligstyrelsen vil føre til løsninger, der skaber bedre balance mellem hensynet til sikkerhed, økonomi og funktionalitet.
”Der er jo ikke nogen, der synes, det er sjovt at betale penge for noget, der ikke er nødvendigt, og i sidste ende kan blinde alarmer risikere at spænde ben for de reelle alarmer,” siger han.
Den dialog, som Beredskabsstyrelsen opfordrer til, bør være en nødvendighed for at løse problemerne med blinde alarmer. Det er kun gennem samarbejde og en fælles indsats, at man kan opnå resultater, der både beskytter samfundet og sikrer, at brandberedskabet kan fungere effektivt. Rasmus Storgaard Petersen slutter af med en opfordring til alle parter:
”Vores forhåbning er, at vi alle har en fælles interesse i at nedbringe blinde alarmer. Det er i alles interesse, at vi får løst dette problem og undgår, at folk ikke længere tager alarmerne alvorligt.”