23948sdkhjf

Besluttet: Regionsråd skærer én etage af dyrt sygehusbyggeri

Enigt regionsråd skærer 8.500 kvm af nyt akuthus på Bispebjerg Sygehus, som er voldsomt forsinket

Der er bred enighed i regionsrådet i Region Hovedstaden om at nedskalere byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital.

- Jeg er relativ tryg ved, at vi nedskalerer det her byggeri en smule. At vi kommer lidt ned i volumen, tror jeg er rigtig sundt, siger medlem af regionsrådet for De Radikale Thomas Rohden.

Der var - som tidligere beskrevet i Licitationen - lagt op til, at det nye akuthus, der opføres som en tilbygning til Bispebjerg Hospital, skulle have seks tårne med fire etager.

En indstilling, alle partier i regionsrådet kan godkende.

Det betyder, at byggeriet nedskaleres med 8.500 kvm, og at antallet af sengepladser bliver 463 i stedet for oprindeligt 517.

Regionsformand Lars Gaardhøj (S) hæfter sig ved, at der ifølge administrationens vurdering fortsat vil være plads til de funktioner, der er behov for i et moderne sygehus.

- En ny sundhedsreform betyder, at vi skal arbejde henimod mere behandling i eget hjem og hos egen læge.

- Alt i alt peger erfaringerne på, at der i fremtiden er brug for færre kvadratmeter. Derfor er konklusionen fra administrationen, at det kan lade sig gøre at opretholde de funktioner, der skal være i et moderne akuthus, selv om det er en mindre bygning, vi lægger op til at bygge, siger han.

Byggeriet af det nye akuthus, der blev igangsat i 2020, har været ramt af bump undervejs, der har betydet, at byggeriet er blevet både forsinket og dyrere.

Sidste år måtte Region Hovedstaden opgive samarbejdet med den italienske totalentreprenør på projektet, Rizzani de Eccher (RdE), som var havnet i store økonomiske vanskeligheder.

En arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udtalt sig kritisk i forhold til at regionens ændrede planer for Bispebjerg Sygehus.

- Taskforcens (arbejdsgruppen, red.) generelle erfaring er, at sene projektændringer med henblik på økonomiske besparelser som dem, der anbefales i denne sag, sjældent fører til de forventede besparelser, lyder det fra arbejdsgruppen.

Nedskaleringen vil økonomisk betyde, at budgettet overskrides med 1,5 mia. kr. i stedet for 1,8 mia. kr.

Det vurderes, at byggeriet med den nye plan vil kunne stå færdigt senest i 2032.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141