23948sdkhjf

Minister skyder ny undersøgelse i gang: Kommuner skal kunne sige nej til nedrivninger

Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil gøre op med riv ned og byg-kultur

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) igangsætter en undersøgelse af, hvordan kommunerne kan få bedre muligheder for at sige nej til at rive ned.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og boligministeriet.

- Vi skal gøre op med 'riv ned og byg nyt'-kulturen. Derfor er jeg glad for, at vi nu tager fat på arbejdet med at skaffe kommunerne nogle redskaber i klimakampen til at fremme renovering frem for nedrivning. De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget, udtaler Sophie Hæstorp Andersen.

Formålet er, at man i højere grad skal renovere.

Derudover skal det også undersøges, hvorvidt der kan indføres en ordning, hvor man skal kompensere for klimabelastningen, når man river en bygning ned.

Samtidig skyder hun en undersøgelse i gang, som skal fokusere på at fremme genbrug af byggematerialer ved at gøre det til et konkurrenceparameter i offentlige entrepriser.

- Vi skal derhen, hvor alle skal forholde sig til klimaet, når de bygger nyt - og det i alle led af processen. Derfor giver det rigtig god mening også at undersøge potentialet i at anvende brugte byggematerialer, udtaler ministeren.

Resultaterne forventes at være klar i medio 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094