23948sdkhjf

Mulig milliardaftale hos Forsvaret: Store navne på vinderlisten

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse allierer sig med nogle af landets største rådgivere for at opbygge ekspertise til de kommende års milliardstore opgaver

Afry, Niras, WSP og Norconsult tager hver en bid af en stor rammeaftale om totalrådgivning med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES).

Aftalen har en anslået værdi på 700 mio. kr. med et loft på 1,05 mia. kr. og løber frem mod 2028. 

Det fremgår af Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Over de kommende år skal ingeniører og fageksperter fra de fire rådgiverfirmaer støtte FES med totalrådgivning inden for bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter af Forsvarets fysiske faciliteter i Danmark.

Og der bliver nok at tage fat på. 

I den nærmeste fremtid står FES overfor bygge- og anlægsinvesteringer for op imod 1,8 mia. kr. FES administrerer over 500 lokationer og forvalter 32.000 ha fordelt over hele landet.

Bygninger i Forsvaret

FES får i de kommende år til at få travlt med at bygge nyt og desuden renovere den eksisterende bygningsmasse, der flere steder stort set ikke er renoveret siden opførelsen efter krigen

  • I marts aftalte regeringen og forligskredsen, at der som en del af genopretningen af Forsvarets fundament først og fremmest håndteres en række kritiske og uomgængelige projekter på ejendomsområdet. I planen for genopretning af forsvarets fundament blev der tilført cirka 1,9 mia. kr. til opgaven.
  • Forsvaret råder over mere end 6.000 bygninger fordelt over hele landet.
  • Forsvaret har cirka 2,6 mio. kvm under tag, og mange bygninger er i dårlig stand
  • Forsvaret brugte i 2023 2,9 mia. kr. på ejendomme – omkring en tiendedel af det samlede budget. Heraf 1,2 mia. til ejendomsdrift, 1,0 mia. til anlægsarbejder og 700 mio. til administration

  • I en opgørelse fra 2014 udgjorde bygninger og anlæg i alt 6,8 mio. kvm, heraf bygninger 2,3 mio. kvm. Veje og pladser udgør 4,5 mio. kvm. En senere uofficiel opgørelse siger 1,8 mio. kvm bygninger
  • 15 pct. af CO2-udledninger stammer fra bygninger

Kilde: Forsikring & Pension

Større ekspertise

Med den nationale rammeaftale sigter FES mod at opbygge større ekspertise omkring de største eller mest komplekse bygge- og anlægsprojekter, som venter de kommende år, forklarede Camilla Birnbaum, fuldmægtig ved FES, tidligere i år.

Opgaverne under den landsdækkende aftale skal således have en projektsum over 40 mio. kr., eller have en ”sammensætning, kompleksitet eller kræve kompetencer, som efter Ejendomsstyrelsens saglige skøn fordrer konkret konkurrenceudsættelse.”

Den nationale rammeaftale står ikke alene. FES har også en rammeaftale om totalrådgivning på regionalt plan i spil.

Den en opdelt i to, vest og øst for Storebælt, og ventes at ligge i spændet mellem 500 mio. kr. og 750 mio. kr.

Disse regionale rammeaftaler er tiltænkt totalrådgivningsopgaver med en projektsum under 40 mio. kr., eller med en beskaffenhed og omfang, som efter Ejendomsstyrelsens skøn ikke fordrer yderligere konkurrenceudsættelse.

Oprustning: Forsvaret klar med opgaver til milliardbeløb

 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109