23948sdkhjf

100 meter i bæredygtighed

Bæredygtighed er en stor del af dagsordenen i byggeriet af Frederiks Hus i Aarhus, der er planlagt til at opnå DGNB Guld og DGNB Hjerte. De 27.000 m2 bliver fordelt på 29 etager i byggeriet, som bliver næsten 100 meter højt. Frandsen & Søndergaard er bæredygtighedsrådgivere på byggeriet, der forventes færdigt i 2026.

Med sine næsten 100 meter kan Frederiks Hus ses fra store dele af Aarhus, og det giver bygherren KPV Århus II et særligt ansvar for at skabe et grønt, urbant byrum, der forbinder boliger, erhverv, butikker og cafeer. CO2-udledning og social bæredygtighed har derfor allerede meget tidligt i projekteringsfasen været en del af byggeriet af Frederiks Hus, fordi byggeriet optager og påvirker mange borgere i Aarhus. Byggeriet skal med dets centrale placering fremme fællesskabet i lokalsamfundet.

”Bygherre har allerede meget tidligt i processen arbejdet med bæredygtighed - både de pointgivende i DGNB-certificeringen, men vi har også afholdt en stribe workshops for at se, hvad der yderligere kan gøres for at fremme bæredygtigheden,” siger Vladimira Papazova, der er bygningskonstruktør hos Frandsen & Søndergaard, og hun uddyber:

”Allerede i projekteringen er der tænkt ind, hvordan bygningen kan driftes så grønt som muligt, samt hvilke projekteringsvalg og -tiltag man kan gøre for at fremme det. Det har været spændende for os som virksomhed også at arbejde med alle de aspekter af bæredygtighed, der er en del af sådant et komplekst byggeri.”

Solide materialer skal holde i 100 år

Bæredygtigheden afspejles også i materialevalget, hvor der er fokus på solide og holdbare materialer set i et 100 års perspektiv.

”Bygherre har med materialevalget ønsket at bringe CO2 aftrykket endnu lavere ned end de tilladte 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år i etagebyggeri, som BR18 tillader,” forklarer Vladimira Papazova og understreger, at der indgår genanvendte materialer i byggeriet fx genbrugsstål til armering og grøn cement i betonen, der reducerer klimaftrykket markant.

Bygherre har allerede meget tidligt i processen arbejdet med bæredygtighed - både de pointgivende i DGNB-certificeringen, men vi har også afholdt en stribe workshops for at se, hvad der yderligere kan gøres for at fremme bæredygtigheden Vladimira Papazova, bygningskonstruktør, Frandsen & Søndergaard

Ekstra fokus på trivsel og indeklima

Udover at være planlagt til DGNB Guld er det også værd at bemærke, at kontoretagerne i byggeriet stræber efter DGNB Hjerte, som gives til byggerier, der skaber trivsel.

”Bygherre har et særligt fokus på dagslys, akustik og indeklima især i kontorarealerne, der er placeret så højt i byggeriet, at vinduerne ikke må åbnes,” fortæller Vladimira Papazova.

Byggeriet af Frederiks Hus er påbegyndt i 2024 og forventes færdigt i 2026. Frederiks Hus er sidste etape på Frederiks Plads, og højhuset kommer til at indeholde 222 private boliger, 16 almene boliger og otte arealer til erhverv.

Om Frandsen & Søndergaard

Frandsen & Søndergaard yder rådgivning inden for de klassiske ingeniørdiscipliner samt bæredygtighedsrådgivning. Frandsen & Søndergaard har for alvor specialiseret sig i bæredygtighed siden 2016. 

Læs mere på https://frandsen-sondergaard.dk/

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst.

Frandsen & Søndergaard, Rådgivende Ingeniørfirma
Voergårdvej 8
9200 Aalborg SV
Danmark
CVR nummer: DK28489676
P nummer: 1011145392
Find os på

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.879