Femerntunnelen åbner efter planen for trafik i 2029, men forsinkelser må allerede påregnes. Det sker med en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog. Illustration: Femern A/S

Det kommer til at tage tre år længere, før det allerede forsinkede nye signalprogram vil dække hele det statslige jernbanenet. Færdiggørelsen er skudt fra 2030 til 2033.

- Sammenlagt med et vedligeholdelsesefterslæb på mellem 10 og 20 mia. kr. kalder det på langt mere fremsynethed, end vi hidtil har set, siger en bekymret erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel, hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Ulrik Ryssel, erhvervspolitisk chef hos FRI: - Vi har brug for en langsigtet plan for infrastruktur, så passagerne ikke i endnu større tal end i dag jages over i bilerne, fordi togdriften er for ustabil. Foto: Henrik Eskildsen

- På den korte bane kan det ikke klares med et trylleslag. Bedringen kommer til at ske på den længere bane, hvis man kan blive enige om at udforme en helhedsplan, når den nuværende udløber i 2035, siger Ulrik Ryssel.

Utilfredsstillende

Han understreger, at vi lige nu taler om flaskehalsproblemer i form af blandt andet mangel på mandskab og ekspertise, siger han som en kommentar til Banedanmark, der har været ude at fremlægge den nye tidsplan for udrulningen af nye signalsystemer på hele det statslige jernbanenet. Det er sker efter lange forhandlinger med hovedleverandøren Alstom.

Ulrik Ryssel fortæller, at den nyeste forsinkelse på tre år på mange måder et godt eksempel på, at jernbanen ikke er på et tilfredsstillende niveau.

Det samme skriver FRI i den netop offentliggjorte rapport 'State of the Nation 2024 Transportinfrastruktur', der blandt andet konkluderer, at signalprogrammet er en vigtig forudsætning for, at jernbanen kan dække en større del af vores transportbehov. Både for persontransport og godstransport. 

- Derfor er det beklageligt, men vi skal også huske at kigge på jernbanen som helhed, siger den erhvervspolitiske chef.

Væsentlig vedligehold

I FRI-rapporten får jernbanerne en tilstandskarakter på 3, der på den skala svarer til "en nogenlunde, men ikke god tilstand, hvortil der må forventes en væsentlig løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde tilstanden", som rapporten skriver.

I Danmark er jernbaner, som her ved Skagen, gennem mere end 100 år konstrueret med spor og sveller, der hviler på skærver. Flere steder er renoveringsefterslæbet massivt og FRI efterlyser en national handlingsplan i god tid før det nuværende forlig udløber i 2035. Foto: Colourbox

Det ligger væsentligt under det ønskede niveau, og dermed et godt stykke fra, hvad Ulrik Ryssel håber på:

- Signalprogrammet er en af flere årsager til, at jernbanen ikke får en højere tilstandskarakter. Der skal helt klart ske noget, hvis jernbanen skal op på 3,5 eller 4 (som på FRIs skala svarer til "en god tilstand, hvortil der må forventes en normal løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde tilstanden", red.) og som bør være målet, siger han

- Men det kommer ikke til at ske af sig selv, konstaterer Ulrik Ryssel og tilføjer, at der har været investeringer i jernbanen de senere år, men at vi også må konkludere, at der fortsat udestår "et solidt investeringsløft", som han kalder det. 

- Det kommer til at tage år, før jernbanen er tilbage til på et tilfredsstillende karakterniveau, spår han.

Meget på spil

Og der er meget på spil, ikke mindst på klima- og bæredygtighedsfronten.

"Det er væsentligt, at infrastrukturen i Danmark ses i sammenhæng med byudviklingen. Særligt ved de større byer er der trængselsudfordringer – og mange steder skæres der i den kollektive trafik, hvilket særligt på landet gør livet uden bil sværere", lyder det i FRI-rapporten.

For at løse de udfordringer er der behov for at arbejde med den strategiske byplanlægning og udvikling af infrastrukturen for alle transportformer i Danmark. 

Ved at arbejde med de overordnede visioner og mål for mobiliteten i Danmark bliver det muligt at skabe et overblik over, hvordan mobilitetsudbuddet i Danmark skal være, og derefter bliver det muligt at udvælge de anlægsprojekter og initiativer, der understøtter målene, lyder det videre.