23948sdkhjf

Direktør forlader typehusgigant efter samarbejdsvanskeligheder

Økonomidirektør forlader Huscompagniet efter kun et halvt år på posten

Jesper Høybye stopper som økonomidirektør i Huscompagniet. Det sker efter "gensidig aftale", fremgår det af en meddelelse fra typehusfirmaet.

Han har været direktør i selskabet i knap et halvt år. Officielt startede han den 1. april 2023.

- Det er meget uheldigt, at vi er nødt til at sige farvel til Jesper Høybye efter bare seks måneder. Men det er blevet tydeligt for begge parter, at samarbejdet i direktionen ikke fungerer optimalt, og det stopper derfor, udtaler Claus V. Hemmingsen, bestyrelsesformand i Huscompagniet, i meddelelsen.

- Beslutningen påvirker ikke selskabets finansielle drift eller guidance, tilføjer bestyrelsesformanden.

Jesper Høybye forlader direktørposten, så snart at der er "en midlertidig løsning" på plads.

Huscompagniet sætter gang i jagten på en ny finansdirektør og får interne løsninger på plads så hurtigt som muligt. Dermed vil der blive taget hånd om selskabets finansielle forhold, indtil den rette kandidat er fundet, lyder det også.

Jesper Mølskov Høybye kom til Huscompagniet fra en direktionspost i Danske Bank, og inden havde han titel af finansdirektør i Danica Pension. Han overtog posten i direktionen hos Huscompagniet efter Mads Dehlsen Winther, der var økonomidirektør i mere end tre år.

Store fald

I 2022 omsatte Huscompagniet for cirka 4,3 mia. kr. og leverede 2.003 huse. Heraf var 1.427 parcelhuse, hvilket gav selskabet en markedsandel på 20-25 pct. Typehusfirmaet har mere end 400 ansatte fordelt på ni kontorer i Danmark og Sverige.

Husbyggeren og resten af typehusbranchen har dog været ramt af stor nedgang. Den tog fart i anden halvdel af 2022, hvor salget i perioden næsten gik i stå på grund af de urolige markedsvilkår.

Med præsentationen af halvårstallene for 2023 stod det klart, at omsætningen var faldet til 1,3 mia. kr. fra 2,3 mia. kr. i første halvdel af 2022. I samme periode faldt resultatet af primær drift med 77 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125