23948sdkhjf

Entreprenør og udvikler løfter sløret for 20-etagers højhus

”Træet i skoven” har været et omdrejningspunkt i udformningen af Silkeborgs nye pejlemærke

Møbler, gulve og anden indmad er for længst fjernet. Siden er mursten og beton taget ned eller godt på vej til at blive det på stedet centralt i Silkeborg, hvor A. Enggaard og PKA skal opføre bebyggelsen Fredensgård.

Ligesom det tomme torvecenter og de tilstødende lejligheder bliver skilt ad bid for bid, er nyt om projektet kommet drypvis. Nu løfter aktørerne bag projektet så sløret for, hvordan et 70 meter højt højhus med 20-etager på grunden skal se ud.

Højhuset, der får navnet Fredens Tårn, skal rumme erhvervslokaler i stueplan og 70 lejligheder i varierende størrelser fordelt på de øvrige 19 etager.

Trækker sig sammen om grøn top

Fredens Tårn er udformet med inspiration fra naturområderne omkring Silkeborg med ”træet i skoven” som et omdrejningspunkt i designprocessen, lyder det fra arkitekterne bag projektet, Sweco Architects:

- Ligesom roden på træet forankres Fredens Tårn i byen med en base, der griber fat i karrébebyggelsen og bygger bro til områdets skala, forklarer Patrick Ronge Vinther, arkitekt og kreativ leder hos Sweco Architects, beskrivende i en pressemeddelelse.

Fredens Tårn får forskydninger i bygningskroppen og varierede dybder, fra indeliggende altaner til detaljerne omkring mursten og fuger, som skal synliggøre lysets bevægelse og danner et skyggespil, der får facaden til at ændre karakter og udtryk afhængig af tidspunkt på døgnet.

Tårnets top kendetegnes ved, at de tre øverste etager trækkes ind for at skabes plads til forskelligartede grønne taghaver og -terrasser.

Også grønt i bunden

I modsatte ende, i stueetagen, skal store vinduespartier fra gulv til loft binde inde- og uderum sammen. En eksisterende p-plads bliver desuden erstattet af et gårdrum med en ny grøn lomme midt i byen.

I forlængelse af højhuset ligger tre byggefelter, som tilsammen danner en karré med lejligheder og erhverv - for de stedkendte mod henholdsvis Fredensgade, Christian 8.s Vej og Torvet - samt en parkeringskælder i tre etager. 

A. Enggaard og PKA vil i alt opføre 270 lejligheder i Fredensgård, som udover boliger og erhvervslokaler kommer til at rumme fælleslokaler og et attraktivt gårdrum, der kan benyttes af beboerne og byens øvrige borgere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.443