Debat: Reform er grundlæggende et fejlskud
Det er meget lidt positivt, der kan siges om den netop vedtagne reform for videregående uddannelser.
Reelt er der vel fire positive elementer:
1. Antallet af internationale studerende øges.
Det er der behov for, fordi udenlandske studerende i stigende grad vil være en forudsætning for at få de nødvendige kompetencer til det danske arbejdsmarked. Men 2.500 udenlandske studiepladser er langt fra nok, hvis dansk erhvervsliv skal have det nødvendige rekrutteringsgrundlag i fremtiden.
Der er behov for flere udenlandske studerende og flere engelsksprogede kandidatuddannelser, hvis behovet for højtuddannede kandidater på det danske arbejdsmarkeds skal efterkommes.
2. Satsning på erhvervskandidater.
At 20 pct. af kandidatuddannelserne bliver til erhvervskandidater i 2034, kan være positivt, hvis der kan landes en model, der generelt er attraktiv for både virksomheder og studerende. Her kunne med fordel skeles til den svenske ”omställningsstudiestødt”.
3. Der føres ikke penge ud af uddannelsessektoren.
4. Når jeg læser aftalen, har jeg en forventning om at ingeniøruddannelserne og de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i væsentligt omfang ikke bliver ramt.
That's it.
Og det er jo vanvittigt at skulle glæde sig over, at et område ikke bliver påvirket af en reform.
Reformen af de videregående uddannelser er grundlæggende et fejlskud. Men forhåbentlig kan det kandidatudvalg der nedsættes begrænse skaderne.
Grundlæggende svækker reformen de videregående uddannelser. Henrik Garver, adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Hvis det primære output af reformen skulle være et øget arbejdsudbud, uden at kompromittere den generelle kvalitet af uddannelserne for alle, så burde man politisk have set på en styrkelse af bacheloruddannelserne, så de reelt blev anset som en færdig erhvervsrettet uddannelse, som arbejdsmarkedet kunne aftage.
Et partnerskab mellem det private erhvervsliv og de offentlige arbejdsgivere i Danmark kunne sikre dette. Og det ville kunne give et udbud af ekstra arbejdskraft, der ville være markant højere end outputtet af den nye aftale.
En svækkelse
Grundlæggende svækker reformen de videregående uddannelser. Frem for at have fokuseret på at styrke uddannelserne, og måske skabe bedre "stå af"-muligheder for de studerende, som måtte ønske en kortere uddannelse, bliver der kørt et filter gennem det samlede uddannelseslandskab med det formål at afkorte kandidatuddannelserne.
Det giver ikke mening hvis målet er at styrke Danmark som vidensamfund.
I brøkregning er der noget smukt ved at kunne reducere til den mindste fællesnævner. I politik - og som sprogligt begreb - er laveste fællesnævner ikke udtryk for smukt politisk håndværk, men derimod udtryk for et dårligt kompromis.
Jeg håber, for Danmarks fremtidige position som vidensamfund, for de danske virksomheder, der har brug for endnu bedre uddannede kandidater, og for de unge, som skal læse på en lang videregående uddannelse i de kommende år, at aftalen hurtigt tages op til genforhandling.
