23948sdkhjf

Køber installatør i København for at åbne afdeling i Aarhus

Installatørvirksomheden SIF Gruppens strategi er klar er klar; man skal være landsdækkende. Efter 103 år på Sjælland indtog selskabet i maj sidste år det jyske marked med opkøbet af El-Hjørnet i Egtved nær Kolding.

Ad snørklet vej rykker installatørselskabet nu længere mod nord.

Den 1. april 2023 overtog SIF Gruppen således el-installationsforretningen Komboel ApS, hvis kompetencer er inden for service og installation ved renovering og nybyggeri. Selskabet servicerer kunder i Storkøbenhavn, og det fortsætter de også med.

Men firmaets tidligere indehaver, Dennis Kucza, træder ind i SIF Gruppen som afdelingsleder for SIF Gruppen i Aarhus. Dennis er født og opvokset i nærheden af Aarhus - og han er bosat i Skanderborg.

Han kommer til at referere til afdelingschef, Henrik Gade i Egtved, og sammen skal de udvikle forretningen i Øst- og Midtjylland. 

– Vi glæder os til at byde de nye medarbejdere fra Komboel velkommen i SIF-familien. Og dernæst glæder vi os over, at vi har fået lavet denne aftale med Dennis om at blive vores første mand i Aarhus og være den, der skal gribe og bygge videre på aktuelle kunder og forespørgsler i Aarhus og i hele Midtjylland, siger Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen, i en pressemeddelelse om udvidelsen.

– Med vores tilstedeværelse i Aarhus er vi kommet endnu et skridt på vejen hen imod vores overordnede strategi om at blive en landsdækkende service- og installationsforretning, tilføjer direktøren.

Komboel ApS
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 1,3 1,4
Resultat af primær drift 0,1 -0,3
Resultat før skat 0,1 -0,4
Årets resultat 0,1 -0,3
Balancestatus 1,7 1,3
Egenkapital 0,4 0,4
Antal ansatte 4 4
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078