23948sdkhjf

Trods sorte tal: Materielleverandøren ser større behov for en finger på pulsen

Markante, udefrakommende påvirkninger som pandemi, krig, materialeknaphed og prisstigninger har i nogle tilfælde ændre vilkårene som med et fingerknips. Således også hos Peri-koncernen, der leverer forskalling og stillads til bygge- og anlægsprojekter.

Peri Danmark kom dog ud af 2022 med et plus på 3,5 mio. kr. før skat. Det var lavere end forventet, men levede dog op til forventningen om at man skulle vende forretningen til et positivt resultat og øge omsætningen - begge dele er sket. 

Heri ligger også, at resultatet var markant bedre end underskuddet på 5,4 mio. kr. før skat i 2021. Dette skal dog ses i lyset af, at 2021 var et ekstremt udfordrende år, og at man fortsat ser ind i endnu et potentielt usikkert år, understreger adm. direktør for Peri Danmark, Henrik Søgård Olsen, i en kommentar til 2022-regnskabet.

- Selv om vi kommer ud af året med et overskud, så har de seneste par omskiftelige år lært os, at vi ikke længere kan stole blindt på forecasts, lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse fra Peri Danmark.

– Som en del af en velkonsolideret familieejet virksomhed, så er rettidig omhu et uhyre vigtigt mantra for os. Derfor er vi i ledelsen meget optagede af en stram styring af omkostningerne og en endnu tættere opfølgning, nærmest på daglig basis, fortsætter Henrik Søgård Olsens formanende ord.

Et blik i årsrapporten viser, at der var kraftig øget aktivitet på stilladsforretning, både salg og udlejning. Aktiviteten på Femern været også meget høj på grund af store leverancer af materiel til stålformene til produktion af elementer. Det løftede omsætningen - der dog ikke oplyses - mens de kraftig stigende har påvirket forventningerne til projektet i negativ retning.

Uforudsigelighed

Dystre prognoser for den danske byggebranche og usikkerhed i 2023 tager Peri bestemt til efterretning, men omvendt er der fortsat god aktivitet hos mange kunder og dermed også hos materielleverandøren. Derfor er det umiddelbart svært for direktøren at forudse, hvordan det næste år går:

– Hvis de projekter, der er i tilbudsfasen samt på nippet til at gå i gang, bliver gennemført, så ser vi ind i et rigtig fint år. Men hvis vi ser ind i udskydelser og aflysninger som følge af en potentiel recession, så kan det blive endnu et udfordrende år, siger Henrik Søgård Olsen.

Ser man bort fra levering af stålforme til Femern, forventer Peri en samlet aktivitet og resultat pa den normale form- og stilladsforretning pa linje med 2022.

For at kunne levere det, kunderne efterspørger har firmaet en vis mængde materiel på lager, understreger han også.

– Men som sagt, så har vi i højere grad end tidligere en konstant finger på pulsen, så vi kan foretage de nødvendige tilpasninger og effektiviseringer, der gearer os til at agere i det marked, der måtte være. Også for at fremtidssikre på egne og kundernes vegne, siger Peri-direktøren.

Peri A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 77,6 60,8
Resultat af primær drift 5,8 -3,8
Resultat før skat 3,5 -5,4
Årets resultat 5,8 -5,4
Balancestatus 175,9 182,9
Egenkapital 22,0 16,1
Antal ansatte 61 58
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Femern.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142