23948sdkhjf

Kompleksitet får totalentreprenør til at udvide

Opdeling og opkvalificering skal sikre, at der "ikke falder noget ned mellem stolene" i den stadig mere komplicerede byggeproces

En mere kompleks byggeproces og efterspørgsel i markedet har fået entreprenørvirksomheden IBG til at udvide forretningen med rådgivningsafdeling og videreuddanne en række medarbejdere.

Gennem de seneste år har vi oplevet at der indimellem er for langt mellem de eksterne rådgivere og dem der udfører byggeriet. Brian Slot, indehaver og direktør, IBG

Byggefirmaet deler således forretningsbenet IBG Erhvervsbyg op i to afdelinger; Byggeri og Consult, så virksomheden bedre kan favne hele byggeprocessen og alle størrelser af projekter samt hjælpe i hele eller dele af processen, lyder det i en pressemeddelelse om trækket.

Baggrunden er, at byggeprocessen gennem de seneste år blevet mere og mere kompleks, og selve byggefasen bliver en mindre og mindre del af det samlede projektforløb. Det udgør nu kun cirka halvdelen af det samlede projekt, mens myndighedskrav og kundernes behov for optimeringer, som kræver ekspertise fra certificerede rådgivere, fylder stadig mere og mere, lyder det fra direktør og medejer Brian Slot:

– Gennem de seneste år har vi oplevet at der indimellem er for langt mellem de eksterne rådgivere og dem der udfører byggeriet. Desuden har vi undersøgt markedet og talt med en lang række ejerledere, og vi oplever en stor efterspørgsel på troværdig rådgivning og en helhedsorienteret og cirkulær tilgang til projekterne, fortæller han.

Derfor giver det for ham ae se god mening for IBG at udvide med en rådgivningsafdeling.

– Vi vil gerne være med til at forenkle processen, ved at have både bygge- og rådgiver-kompetencerne inhouse, og dermed også tage ansvar for hele processen, siger Brian Slot som dermed vil sikre, at der "ikke falder noget ned mellem stolene".

Totalrådgivning og kompetenceløft

IBG Consult arbejder med totalrådgivning indenfor byggeri, og tilbyder både private, erhvervs- og offentlige kunder at rådgive i hele eller dele af processen, uanset om IBG skal stå for byggeriet eller ej.

Kompetencerne favner hele processen fra rådgivning om grundkøb og finansiering, konstruktion og brandsikkerhed, bæredygtighed og energioptimering over space-planning, bygherrerådgivning i byggeprocessen og Relocation Management.

Flere af IBGs medarbejdere efteruddannes i forbindelse med oprettelsen af IBG Consult, for at sikre at de har den nyeste viden og de rigtige certificeringer til at varetage opgaverne. Desuden er der ansat en konstruktionsingeniør til at sikre kompetencerne indenfor statiske beregninger. 

Ud over in-house kompetencerne har IBG et tæt dagligt samarbejde med eksterne rådgivere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111