100 år efter Vilhelm Lauritzen etablerede sin tegnestue, skifter hans eget hus hænder
Et ydre skabt af rå gasbeton og med en tilstræbt lukkethed ud mod vejen og et indre skabt med stor åbenhed, få og enkle materialer og en sublim grad af detaljering og håndværksmæssig finish.
Sådan fremstår det hus, som den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen i 1958 opførte til sig selv og sin familie på Bernstorffsvej i Hellerup – et dobbelthus, hvor Vilhelm Lauritzen og hans hustru boede i den ene halvdel, og deres datter og svigersøn i den anden halvdel.
Vilhelm Lauritzen boede i huset frem til sin død i 1984, men sidenhen har skiftende ejere værnet om huset.
Huset i Hellerup er nu købt af Realdania By & Byg, der vil sikre og bevare det velbevarede og fint vedligeholdte hus, der står næsten uforandret siden sin opførelse for mere end 60 år siden. Det oplyser Realdania By & Byg i en pressemeddelelse.
– Vilhelm Lauritzens eget hus er et smukt eksempel på, hvordan en af datidens betydningsfulde arkitekter fortolkede den internationale modernisme til en unik familiebolig. Stilen har et nordisk præg, hvor form følger funktion, og er samtidig tilsat et væld af elegante anslag, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld, som glæder sig over, at husets autenticitet og arkitektoniske bevaringsværdier bliver sikret og bevaret for eftertiden:
- I år er det præcis 100 år siden, at Vilhelm Lauritzen etablerede sin tegnestue, som stadig eksisterer. Tegnestuens mangfoldige bygninger er en unik spejling af den nordiske modernismes betydning for udformningen af det moderne samfund, herunder også Vilhelm Lauritzens eget hus, siger Peter Cederfeld.
Huset vil nu indgår i Realdania By & Bygs samling af ”Arkitekternes egne huse”.
”Arkitekternes egne huse”
Sammen med en perlerække af andre danske arkitekthuse indgår Vilhelm Lauritzens eget hus nu i Realdania By & Bygs samling af ”Arkitekternes egne huse”.
På hver sin måde udgør de i alt 19 huse et unikt bidrag i fortællingen om dansk modernisme og udviklingen af den danske familiebolig, som vi kender den i dag.
– Netop det, at husene er tegnet som bolig til arkitekterne selv og deres familie, spiller en væsentlig rolle. Det var her i arkitekternes egne private boliger, at deres holdninger til arkitektur og materialer fremkom mest ufiltreret. Der var ikke en bygherre imellem arkitekten og huset. Husene blev tegnet udelukkende til arkitekterne selv og deres familier. Det var her, de kunne eksperimentere med både nye materialer, formsprog og detaljering, siger Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg.
”Arkitekternes egne huse” indgår som en del af Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, som hver for sig og tilsammen er med til at levendegøre fortællingen om dansk bygningskultur gennem 500 år og tjene som eksempler på, hvordan den danske bygningsarv kan levendegøres og fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.
Kilde: Realdania By & Byg
Sans for det moderne formsprog
På samtlige 240 kvm betegnes Vilhelm Lauritzens eget hus en elegant fremvisning af arkitektens fine sans for det moderne formsprog – både i de store linjer og de små detaljer.
Huset er samtidig et produkt af sin tid, skabt med en åben planløsning og med efterkrigstidens nye materialer såsom store termovinduer og gasbetonblokke, der fik lov til at stå rå og ubehandlede på den 48 meter lange facade.
I Vilhelm Lauritzens del af dobbelthuset fremstår facaden mod vejen tilmed næsten uden vinduer, kun med en glaskarnap ved husets spiseplads og et enkelt gavlvindue ved hovedindgangen.
– Det er karakteristisk for huset, at det er skabt med en lukket facade mod det offentlige og vejen og med en mere åben karakter mod haven og det private. Formålet var dels at værne om privatlivets fred, dels at skærme for trafikstøjen, siger Peter Cederfeld.
Materialer og detaljer
Mens den lange gasbetonfacade på Vilhelm Lauritzens hus kan virke rå og tillukket, så viser der sig en helt anden åbenhed og lethed i husets indre, hvor der er lagt stor vægt på æstetik i oplevelsen af rum og overflader.
Husets indretning er skabt til et ægtepar uden børn, så der er ingen børneværelser, men til gengæld en stor opholdsstue, der udgør husets centrale rum og har direkte udgang til haven via en stor glasskydedør.
Der er lagt vægt på komfort, magelighed, praktiske løsninger og – set med datidens øjne - moderne funktioner såsom en hustelefon, der mindskede den store afstand fra hoveddøren til bagindgangen og en praktisk skydevæg, som kunne trækkes for, hvis der blev behov for at lukke af til det velindrettede køkken, som står i åben forbindelse med spisepladsen..
