23948sdkhjf

Ja til det hidtil største byudviklingsprojekt i Skanderborg Midtby - Nordstern er medspiller

Skanderborg byråd har denne uge sagt ja til at igangsætte arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg for Kirkegaards Baghave - det hidtil største byudviklingsprojekt i Skanderborg Midtby. Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Kirkegaards Baghave kommer efter planen til at indeholde godt 16.000 kvm blandet bolig- og erhvervsbyggeri. Hertil kommer knap 3.000 kvm, hvis man tæller et eksisterende byggeri med.

Planen er at opføre omkring 200 boliger, mens 780 kvm er reserveret til kontor og butikker.

Bag projektet står Finn Damgaard, Damgaard Ejendomme, Skb. A/S og Nordstern. Pluskontoret er arkitekt.

Med byrådets beslutning lægges der ifølge kommunen blandt andet vægt på, at der skal være grønne byrum i det nye kvarter og en god sammenhæng med det omkringliggende byggeri.

– Kirkegaards Baghave er et rigtigt spændende projekt, som kan være med til at løfte hele Skanderborg midtby, siger borgmester Frands Fischer i meddelelsen.

Projektmaterialet lægger op til, at der skal bygges i varierende højder fra fire til seks etager og med maksimale bygningshøjder fra 17,5 meter til 22,5 meter.

Et grønt løft til midtbyen

Mellem bygningerne bliver der plads til både udemiljøer til de nye boliger og grønne passager gennem området, så det nye boligområdet skaber åbne byrum.

44 af de i alt 133 parkeringspladser, som skal etableres i forbindelse med byggeriet, bliver placeret i p-kælder, mens yderligere 68 af de 133 parkeringspladser placeres i p-dæk i stueniveau. Der bliver således god plads til de åbne grønne byrum, da parkering på terræn mellem husene er begrænset.

– Vi har undervejs i den politiske behandling haft fokus på, at projektet også skal give noget tilbage til byen og eksempelvis være et grønt løft til midtbyen. En af måderne at gøre det på er ved at etablere parkeringskælder. Jeg synes, det tegner til at kunne blive en levende og åben bydel med plads til både erhvervslokaler og grønne forbindelser, hvor folk færdes, og hvor omgivelserne inviterer til, at man tager ophold, siger Frands Fischer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141