Debat: Byggebranchen skal kæmpe for biodiversiteten
Klima- og biodiversitetskrisen vokser. Og det er en vækstkurve, som byggebranchen ikke kan ignorere, da byggeriet globalt aftager ca. 40 procent af verdens råmaterialer.
Men ingen kan løse problemet alene, og i denne klumme præsenterer jeg tre konkrete råd til, hvordan vi alle kan bidrage til at bevare og beskytte de arter, der er afgørende for vores eksistens.
FN anslår, at én million arter står overfor udryddelse i dette århundrede, og nogle taler endda om den sjette store massedød grundet tabet af dyre- og plantearter. Derfor kan vi ikke fortsætte på samme måde som i dag.
Vi kan ikke vente på lovgivningen
Jo flere jomfruelige råmaterialer, vi udvinder for at fremstille nye materialer til opførsel og renovering af bygningsværker, desto større pres lægger vi på biodiversiteten.
Derfor bør alle virksomheder i branchen sørge for at få nedfældet en biodiversitets politik med henblik på at sikre, at biodiversiteten ikke påvirkes negativt.
Hvert initiativ gælder, uanset størrelse. Som branche famler vi os stadig frem, alt imens vi afventer lovgivning, fælles målemetoder og certificeringsordninger. Men vi er nødt til at handle hurtigere end loven, og samarbejde og videndeling er afgørende. For når en dyre- eller planteart først er udryddet, kan den ikke bringes tilbage.
Bistader og flagermus-shelter
I det følgende vil jeg komme med tre råd til at komme i gang:
1. Stil krav til leverandører og underleverandører
Vi påvirker biodiversiteten igennem hele bygningens livscyklus. Og her er det især vigtigt at stille skarpt på den fase vi kalder off-site, dvs. udvinding og transport af jomfruelige råmaterialer – som ofte er nogle af klodens knappe ressourcer.
Forlad skrivebordet, giv indkøberne og projektledere mandat til at tage ud og se det selv; foregår udvindingen i sårbare naturområder, der rummer unikke økosystemer? Træn indkøbere, projektledere og andre nøglepersoner i at stille krav til leverandører og underleverandører om mere nænsom udvinding af råmaterialer.
En metode som for eksempel i Ungarn har ført til, at et 120 år gammelt stenbrud på 64 hektar har fået et flagermus-shelter, opsat bistader, skabt en sø på 2.000 m2, opsat fuglekasser mm – tiltag der har ført til en stigning i antal arter i området fra 153 arter i 2020 til 373 arter i 2024.
Konkret viden om hvad der foregår off-site skærper også incitamentet til at bruge færre jomfruelige råmaterialer og øge anvendelsen af genanvendte og recirkulerede råvarer.
2. Genanvend, genanvend, genanvend
Når vi når hen til selve produktionsfasen, er det vigtigt at benytte så stor grad af genanvendte materialer som muligt.
Mange udtjente byggematerialer kunne sagtens genanvendes, hvis de blev finsorteret på byggepladsen. Men manglende lovgivning gør det alt for attraktivt at sende affaldet på deponi, hvor det havner som fyld i asfalt eller på anden måde ender sin livscyklus i stedet for at indgå i et cirkulært produktionsforløb.
Vi har allerede med succes sat genanvendelse af for eksempel glas og fraskær fra glasuld i system, og modellen kan nemt overføres til andre affaldsstrømme.
3. Del viden og skab partnerskaber
Der er et kæmpe umættet behov for videndeling på tværs af brancheaktører som arkitekter, bygherrer, materialeproducenter, politikere etc.
Vi har selv – forsøgsvist og lidt tøvende – stået bag flere arrangementer om biodiversitet. Med et overraskende stort fremmøde. Det er tydeligvis et emne, der kan engagere fagfolk og branchekolleger fra nær og fjern.
Derudover er det også vigtigt at indgå partnerskaber – for eksempel har de 21 største grundejere i Københavns Kommune indledt et samarbejde om målemetoder og best practice.
Vi er som branche nødt til at kræve mere i biodiversitetens tjeneste – af os selv og af dem vi handler med. Biodiversiteten er ikke længere blot noget, vi bør overveje at tage hensyn til. Det er noget, vi er nødt til at kæmpe aktivt for, og det er en af branchens vigtigste hastesager.
