23948sdkhjf

Bygherre-trio bygger med ubehandlet træ i seks etagers højde

Træfacader i ubehandlede, biobaserede modeller, der er lige så brandsikre som traditionelle løsninger med kemisk imprægnering eller driftstunge sprinkleranlæg, er målet for projektet BioFaçades:UpHigh.

Med producenten Frøslev Træ og bygherrerne Nrep, CPH Village og Fælledby P/S i folden siger man nu mod konkret byggeri i 22 meters højde. Det skriver Fælledby P/S i en pressemeddelelse.

– Sammen med vores partnere har vi både teknologi og know-how til at bygge en biobaseret facade, der kan modstå brandspredning og udgøre et sikkert alternativ til de traditionelle, præaccepterede løsninger, siger Christian Fundby Schou, leder af Advanced Product Development hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

– Vores mål er, at vi med teknisk dokumentation og frit tilgængelige resultater kan skabe rammerne for fremtidens facadearkitektur i Danmark. Vi ønsker med projektet at vise, hvordan brandsikkerhed nu bliver en bæredygtig designparameter, fortsætter han.

Tre eksempelbyggerier

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Realdania støtter projektet, og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) har - som nævnt - indgået partnerskaber med producenten Frøslev Træ og bygherrerne Nrep, CPH Village og Fælledby P/S.

De tre bygherrer vil opføre tre separat eksempelbyggerier med de nye løsninger, når de er testet i fuld skal og er sikre

Den endelige højde på byggerierne er afhængig af projektets resultater, men målet er, at løsningerne skal kunne anvendes i op til 22 meters højde, hvilket svare til seks etager.

Projektet vil med andre ord hæve barren for, hvor højt vi i Danmark kan bygge facader i træ og andre biobaserede materialer, som ikke er brandbeskyttede med brandhæmmere, brandmaling, ler eller sprinkling.

– Vi har i Nrep erfaringer med at finde løsninger som ligger udenfor eksempelsamlingen og ved hvor stor en opgave det er. Vi ser et stort potentiale og styrke i, at vi sætter os sammen med øvrige aktører i branchen og finder løsninger som i et bredere perspektiv kan hjælpe til at flere har mulighed for at bygge bæredygtigt, siger Nicole Van Der Star, Investment Developer, Nrep, i pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188