DSB’s planlagte byggeri af en vaskehal ved Næstved Station kører igen på skinner, efter Miljøstyrelsen har godkendt projektet.
Det skriver sn.dk.
1. juli satte Miljøstyrelsen ellers byggeriet i stå, efter flere naboer havde klaget over projektet, skriver mediet.
AnnonceNu er der så en afgørelse på bordet, som siger, at projektet ikke kræver en miljøkonsekvensrapport, og det betyder at DSB igen kan trække i arbejdstøjet.
Annonce50 mio. kr.
Vaskehallen til omkring 50 mio. kr. opføres, fordi DSB snart indsætter nye el-lokomotiver på Nivå-Næstved- og København-Næstved-strækningerne, og fordi de eksisterende vaskemuligheder ikke er tidssvarende og ikke længere ligger optimalt, lød det i det oprindelige udbudsmateriale.
AnnonceSweco Danmark er totalrådgiver på projektet, og Aarsleff Rail skrev i foråret under på kontrakten om opførelsen af hallen – en hovedentreprise til 40,5 mio. kr.
AnnonceNår vaskehallen er bygget færdig, skal den kunne vaske 10 togstammer dagligt.
Annonce