På trods af ventetid på byggetilladelser og corona formår en af landets største altanvirksomheder, Altan.dk, at lave et plus på 2,5 mio. kr. på bundlinjen.
– Jeg havde også troet, at det ville være værre, medgiver adm. direktør Casper G. Knudsen om 2020/21-tallene.
Selvom efterspørgslen på altaner aldrig har været større, måtte mange danskere i 2021 vente længe på en ny altan på grund af lange sagsbehandlingstider hos landets kommuner, noget som Altan-direktøren i flere omgange har peget på konsekvenserne af.