23948sdkhjf

Rekord på top- og bundlinje: Nordjysk installatør præsterer overskud for 28. gang

Uggerly Installation har netop aflagt sit 28. regnskab, der som alle de øvrige viser overskud, lyder det i en pressemeddelelse fra installatørfirmaet i Aalborg. 

I 2021 var der samtidig tale om rekordomsætning på 409 mio. kr., ligesom resultatet på godt 25 mio. kr. før skat og 20 mio. kr. efter skat også var ny rekord. 

– Det skyldes i særdeleshed, at vore 300 dygtige medarbejdere har navigeret godt i en udfordrende verden. Vi har skullet håndtere Corona samt ikke mindst, mange prisstigninger og forsinkede materialeleverancer, men det er lykkedes at finde kreative løsninger i tæt samarbejde med både kunder og leverandører hen over året, udtaler en særdeles tilfreds direktør Henrik Uggerly i pressemeddelelsen. 

– Rekordomsætningen skyldes dog primært stor aktivitet i byggebranchen, og at mange kunder har foretrukket at bruge vores kompetente medarbejdere til at løse opgaverne, tilføjer direktøren. 

2021-årsrapporten viser, at alle afdelinger har bidraget positivt til resultatet, dog har el-afdelingen i Aalborg bidraget mest.

Landsdækkende ambitioner 

I det forgangne år er er også give liv til drømmen om at etablere en Uggerly-afdeling i Aarhus, der betjener kunder i lokalområdet. 

For ganske nyligt har man også overtaget en mindre installatør på Fyn, Ditlev's EL og Data Installationer i Ringe, med henblik på at udvikle virksomheden til at være landsdækkende.

Med blikket rettet mod 2022 er Uggerly-ledelsens forventning et "fornuftigt aktivitetsniveau". Men, tilføjes det, der vil uden tvivl også fortsat være udfordringer med både supply chain og at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Derfor ligger forventningerne til det nye år også lidt i underkanten af rekordresultaterne i 2021. I kronere og ører sættes forventningen til 2022-resultatet i intervallet 10-15 mio. kr. i årsrapporten for 2021.

Uggerly Installation A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 409,8 358,6
Resultat af primær drift 25,3 19,6
Resultat før skat 25,8 19,3
Årets resultat 20,3 16,3
Balancesum 185,9 179,6
Egenkapital 84,6 72,3
Gns. antal heltidsansatte 298 300
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109