23948sdkhjf

Licitationen mener: Netværk skal skabe respekt og forståelse - og øge samarbejdet på byggepladsen

Mange ledende medarbejdere i virksomheder i byggeriet kender værdien af at deltage i forskellige netværk. Faglige netværk er med til at øge kompetencerne og skabe vigtige og lønsomme samarbejdsrelationer. Og respekt og forståelse.

Også for medarbejderne på byggepladsen og ude i skurvognen er det vigtigt at have gode samarbejdsrelationer. I nogle virksomheder skaber man lærlinge-netværk. Og det sker netop med udgangspunkt i, at faglige netværk kan øge kompetencerne og forbedre samarbejdet om opgaverne.

En af pionererne, når det gælder lærlinge-netværk, er snedkermester Lars Mouritsen, indehaver af virksomheden Kopp Sorø og bestyrelsesmedlem i Dansk Håndværk. Han har på nærmest forbilledlig vis formået at skabe et netværk med andre lokale virksomheder, som har lærlinge. Ideen er, at lærlingene på skift inviterer lærlinge fra andre virksomheder og brancher til at besøge lærlingens læreplads. Det er så lærlingens opgave sammen med mester at fortælle om virksomheden og de opgaver, som virksomheden løser.

Det er et fremragende initiativ, som allerede har bredt sig til andre egne af Danmark.

Når lærlinge fra forskellige virksomheder og fag sætter hinanden stævne på den måde, så skaber det både indsigt i og respekt for hinandens arbejde. Og det vil - alt andet lige - også smitte af ude på byggepladserne, hvor tidspresset ofte er så stort, at man rager uklar på tværs af faggrupperne fordi man ikke respekterer hinanden.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094