Om to år skal et nyt autismecenter i Fredericia stå klar med boliger til 21 borgere, og nu er der sat navn på, hvem der kan få ansvaret for det 3.000 kvm store byggeri.
Region Syddanmark har således prækvalificeret fire hold til totalentreprisen. I front for de fire står CC Contractor, Dansk Boligbyg samt Jorton og endelig NemByg, der har Enemærke & Petersen med som medentreprenør, oplyser Leif Nielsen, bygherrerådgiver i Byggeafdelingen, Region Syddanmark, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.